Orbán: “Den russiske trussel” skal forberede europæerne på involvering i krigen i Ukraine

Viktor Orbán Foto: European People’s Party

Ungarn: Frygten for et russisk angreb på ethvert medlem af Den Nordatlantiske Alliance er ubegrundet, siger Ungarns premierminister Viktor Orbán til Reuters. Den “russiske trussel” er ifølge Orbán kun en taktik fra Vesten og en forberedelse til involvering i krigen i Ukraine.

“Den russiske hær fører en alvorlig og vanskelig krig med ukrainerne. Hvis russerne var stærke nok til at besejre ukrainerne i ét hug, ville de allerede have gjort det,” siger Orbán ifølge Reuters. Orbán understreger, at NATO’s militære kapaciteter langt overstiger Ukraines, hvilket gør det usandsynligt, at Rusland ville være i stand til at iværksætte et angreb mod NATO.

Ungarn, som er medlem af EU og NATO, nægter at yde militær hjælp til Ukraine. Ungarn vil heller ikke deltage i NATO’s langsigtede plan om at yde bistand til Ukraine. Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó kaldte ifølge Reuters planen “en gal mission”. ota

Share This