Protestdemonstrationer i Georgien og Armenien
Georgien/Armenien: Disse dages omfattende protestdemonstrationer i Georgien er bestemt ikke nyt. Denne gang er protesterne rettet mod loven rettet mod udenlandske agenter. Politisk vold har kendetegnet Georgien lige siden begyndelsen af 1990erne. Spilleregler for demokrati er ikke blevet accepteret, hverken af regeringer eller partier i opposition.
Georgiens Drøm, det nuværende regeringsparti, har styret landet siden 2012. Partiet kom selv til magten i kølvandet på folkelige protester rettet mod den daværende regering ledet af Den Forenede Nationale Bevægelse, der også havde slået hårdt til mod demonstranter. Georgiens Drøm agter ikke at trække lovforslaget rettet mod udenlandske agenter tilbage, tværtimod. Det ventes at komme på dagsordenen i parlamentet her den 13. maj.
I nabolandet Armenien er det også kommet til gadeprotester, her rettet mod aftalerne med Aserbajdsjan om grænsedragninger, på engelsk “land transfer”. Demonstrationerne er de mest omfattende siden 2018, hvor Pashinyan selv erobrede magten efter protester rettet mod den daværende regering. I dag erklærer demonstranter, især bestående af civilsamfundsgrupper, oppositionspartier og kirkeledere, at Pashynian har løjet, misledt, truet og terroriseret befolkningen. Aftalerne med Aserbajdsjan betragtes af de demonstrerende som en trussel mod landets sikkerhed og suverænitet. Regeringen betragter stik modsat aftalerne med Aserbajdsjan som et vigtigt og uundgåeligt skridt i bestræbelserne for at opnå varig fred. Søren.Riishøj