Flere udgifter til militær, men svært at skaffe det ønskede personel
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
EU/Rusland: Som omtalt også i mreast.dk vokser militærudgifterne hastigt i mange lande i verden, i særdeleshed i Rusland, Kina og i Europa og USA. Bevillingerne er ikke problemet, snarere at få skaffet de rette våben og, ikke mindst, at få rekrutteret de militære styrker der skønnes nødvendige. Det kniber det med, også i lande hvor opbakningen til militæret er høj.
Polen er et af flere eksempler. Her er det planen at bruge over 4 pct. af landets nationalprodukt (BNP) på militær og få antallet af de væbnede styrker bragt op over 300.000. De 187.000 skal ansættes på kontrakt. Derudover skal der anskaffes yderligere 1600 nye kampvogne samt nyt materiel til luftforsvaret. Kun Rusland, Israel og Sydkorea bruger mere på deres militær målt i forhold til BNP. Skal Polen nå målet, med de 300.000, vil det kræve, at mindst 61.500 unge hvert år er villige til at indtræde i militæret.
Der er godt nok 2 mio. unge mænd i alderen 20-29 år, men langt fra alle ønsker at tjene i 9 måneder som soldat. Lønnen for en professionel soldat er ca. 5.000 zloty (ca. 8.000 d.kr.) om måneden eller 1.200 zloty under gennemsnittet på det private arbejdsmarked, hvor efterspørgslen efter unge er høj. At dømme efter meningsmålinger ønsker kun 12 pct. af de unge at binde sig til 9 måneders værnepligt, hele 44 pct. er imod. Tvungen værnepligt er der heller ikke megen opbakning til. 230.000 indkaldes til samtale, men mange udebliver, og ganske mange må erklæres ikke-egnede grundet forskellige psykiske og/eller fysiske handicaps.
Det polske militær har også en “aktiv reserve” bestående af mænd op til 55 år og derudover en “passiv reserve” op til 60 år, som skal på banen, den dag det er nødvendigt. Kvinder med bestemte uddannelser skal kunne rekrutteres under mobilisering. Krisebredskabet, herunder etablering af de nødvendige beskyttelsesrum og planerne for evakuering, bliver kritiseret skarpt i flere rapporter.
Det er ingen hemmelighed, at vi er kommet tæt på regulær krig, i værste fald atomkrig. Krige udkæmpes lige nu på flere fronter, som stedfortræderkrig og i høj grad som cyberkrig og med brug af droner, “hacking”, sanktioner og i form af propagandakrig.
Belgien der har formandskabet for EU, forsøger lige nu at få en aftale på plads om konfiskation af indefrosne russiske formuer i vestlige banker. Pengene skal gå til militær og humanitær støtte til Ukraine. Iflg. forslaget skal neutrale EU lande, Østrig, Malta, Cypern og Irland, kunne stå uden for aftalen, det vil måske også komme til at gælde EU og NATO lande som Slovakiet og Ungarn, der afviser statslige våbenleverancer til Ukraine og ønsker dialog og fredsforhandlinger. Begejstringen for det belgiske udspil er heller ikke særlig stor i Tyskland, Italien og Frankrig, der frygter at EUs troværdighed på finansmarkederne vil lide et knæk. Andre lande i verden end Rusland kan jo blive ramt.