Bulgariens skat på russisk gas vækker modstand

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Bulgarien: I oktober indførte Bulgarien en ny skat på russisk eksport af gas via Bulgarien. Formålet var at stå sig bedre med EU, at styrke sine vestlige “credentials”. Kommissionen har ikke afvist skatten på russisk gas. Men skatten har skabt stor harme i Bulgariens nabolande og især i Ungarn, Serbien og Grækenland, der må se frem til højere gaspriser op til den kommende vinter. Ungarn og Serbien har i fællesskab sendt en protest til Sofia.

Bulgariens  pro-russiske præsident Rumen Radev er også imod. Gazprom vil formentlig rejse en voldgift sag. Iagttagere peger på, at den bulgarske regerings anti-russiske linje ikke holder for en nærmere prøve. Bulgarien har tidligere indgået en aftale med Tyrkiet om gasleverancer, som indebærer at russisk gas via Tyrkiet alligevel vil nå frem til Europa.

EU satser på helt at standse for import af fossile brændsler fra Rusland i 2027. Bulgariens aftale med Tyrkiet vil gøre det vanskeligere. Reelt fører Bulgarien balancepolitik. Landets finansminister Asen Vasilev har formuleret det på den måde, “Vi ønsker ikke at “score points” med nogen som helst”.

EU-Kommissionen vil muligvis rejse en anti-trust undersøgelse mod gasaftalen mellem Bulgarien og Tyrkiet. Falder aftalen på gulvet, kan det koste den bulgarske stat hele 2 mia. dollar om året. Gasaftalen med Tyrkiet blev indgået under den tidligere  “care-taker” regering. Kort sagt, krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland har bestemt ikke fremmet sammenholdet i EU. I midten af december skal EUs ledere tage stilling til spørgsmålet oUkraines’s og Moldova’s optagelsesforhandlinger. Også her vil vi opleve splittelse i EU.