Ukraine forventer EU optagelsesforhandlinger straks

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Dmytro Kuleba, Ukraines udenrigsminister, erklærede i en tale 2. november, at han føler sig sikker på (“is confident about ..”), at der inden for kort tid åbnes op for forhandlinger om Ukraines optagelse i EU. Trods krigen, sagde han, har Ukraine vedtaget reformer, der opfylder EUs betingelser.

Ukraine ansøgte om optagelse i EU få dage efter den russiske invasion 24. februar 2022. Ukraine har siden opnået kandidatstatus. Forude, måske allerede efter nytår, venter forhandlinger om optagelse og en tidsplan herfor. Udvidelse af EU vil være højt på dagsordenen, når EUs ledere mødes til topmøde i Bruxelles 14.-15. december. Forud herfor ventes offentliggjort en status rapport om ansøgerlandene, især udviklingen i Ukraine og Moldova. Det store spørgsmål er: hvor langt lever de op til optagelseskravene?  Og hvilke reformer EU skal gennemføre forud for en udvidelse.

I sin tale advarede Kuleba mod at lade kravet om forudgående reformer i EU forsinke optagelsen af Ukraine. Men et fransk-tysk “paper” offentliggjort for nyligt lægger op til forudgående institutionelle ændringer, herunder begrænsninger i vetoretten og i EUs budget regler. Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock har åbent og ærligt sagt, at de nuværende medlemslande, ikke mindst EUs store lande, må være villige til at yde betydelige økonomiske ofre. Nye medlemslande skal vise fremskridt ikke mindst, når det gælder bekæmpelse af korruption. En del kommissærer må formentlig lade livet, når EU (måske) kommer til at omfatte godt op over 30 lande.

For kort tid siden var Ursula von der Leyen, forkvinde for Kommissionen, på rundrejse på Vestbalkan. Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Nordmakedonien, Montenegro og Serbien ønsker også medlemskab af EU og accepterer ikke, at Ukraine og Moldova skal opnå særstatus. Von der Leyen opfordrede under rejsen ansøgerlandene til at gøre deres ‘hjemmearbejde” bedre.

Ungarn, Slovakiet og Østrig vil formodentlig fortsat prioritere EUs udvidelse mod syd-øst, mod Vestbalkan, mindst lige så højt eller højere end udvidelsen mod øst (Ukraine og Moldova). Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov har tidligere sagt, at Rusland ikke ser på en udvidelse af EU med samme alvor som udvidelse af NATO.

Rusland ved, at udvidelserne vil koste EU dyrt og vil skabe splid inden for EU. Optagelse i EU betyder ikke nødvendigvis mere modstand mod Rusland, det viser erfaringerne, senest ved valget og regeringsændringen i Slovakiet.