Lech Walesa runder 80 år
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen: 29. september runder Lech Walesa 80 år. Det vil ikke blive forbigået. I Vesten er han af langt de fleste blevet betragtet som helt. I 1983, for 40 år siden, fik han tildelt Nobels Fredspris. Hjemme i Polen har meningerne om Walesa været meget forskellige, mildt sagt. Hans har modstandere har i årevis diskrediteret ham og forsøgt skabt en ny og anderledes historieskrivning. Det vil vi uden tvivl også opleve i omtalerne af Walesa her omkring 80 års dagen.
Som omtalt i ugeskriftet Polityka (no. 39) var Walesa i 1980-81 en meget kontroversiel person. Radikale inden for fagbevægelsen Solidaritet angreb ham for at være for forhandlingsvillig over for myndighederne, og Walesa var i åben konflikt med flere andre ledere af Solidatet, deriblandt Anna Walentynowicz. I 1980-1981, under den folkelige opstand mod styret, undlod myndighederne at angribe Walesa åbent. Men det skete, da Walesa blev interneret efter indførelse af undtagelsestilstanden i december måned 1981.
Walesa blev forsøgt latterliggjort og beskyldt for alkoholisme. Nok så vigtigt blev meldt ud, at Walesa i 1970’rene havde været agent under kommunismen under dæknavnet “Bolek”. Det medførte, at tildelingen af Nobel’s fredspris blev udskudt, dog kun i et år. Senere, i 1988-1989, var Walesa i egenskab af leder for BorgerKomiteen og Solidaritet aktivt involveret i rundbordsforhandlingerne, der i juni 1989 mundede ud i aftalerne om fredelig overgang til demokrati og gennemførelse af frie valg. I den periode arbejdede brødrene Lech og Jaroslaw Kaczynski tæt sammen med Lech Walesa og hans støtter. Tadeusz Mazowiecki blev Polens første ikke-kommunistiske ministerpræsident, og Lech Walesa afløste Wojciech Jaruzelski på præsident posten.
Samarbejdet mellem Kaczynski brødrene og Walesa holdt ikke længe. Kaczynski brødrene vurderede Walesa instrumentalt, som en marionet og som en vej til selv at overtage den politiske magt. Polen blev efter 1989 ramt af destruktive “krige i toppen”. Det gik hårdt ud over den politiske stabilitet. Påstandene om at Walesa havde været agent for det kommunistiske styre i 1970erne dukkede op igen. Alt blev gjort for at undergrave Walesa’s positive historiske rolle, det være sig i 1980-1981 og/eller i 1988-1989.
National-konservative har mildt sagt været skeptiske over for den “3.republik”, dvs. årene efter 1989 og har derfor talt om behovet for ren ny og anderledes ikke-liberal 4.republik”. Kaczynski brødrenes nye parti, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) vandt regeringsmagten i 2005 og senere i 2015 og har fra start prioriteret omskrivning af historien meget højt. Kort sagt, historieskrivning kan i virkeligheden mere handle om nutiden og fremtiden end om fortiden. At nedgøre og helst helt fjerne Walesa’s betydning for Polen har været og er stadig meget vigtigt for højre-nationale.
Da der 31. september 2022 blev der afholdt en mindehøjtidelighed i Gdansk på årsdagen for underskrivelse Gdansk aftalerne i sin tid, blev Walesa slet ikke nævnt, hverken af præsident Duda eller ministerpræsident Morawiecki. I liberale kredse, fx i Adam Michnik’s dagblad Gazeta Wyborcza og i flere film, fx Andrzej Wajda’s film om Walesa fra 2013 bliver Walesa’ historiske betydning derimod højt værdsat. Walesa var som person kontroversiel, det er næsten alle enige om. Men at benægte hans store fortjeneste under kampen imod det kommunistiske styre og under forhandlingerne om den fredelige overgang til demokrati er helt forkert.