Hvorfor tager amerikanske præsidenter på officielle besøg i Polen?
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen: Polske politikere har langt fra altid forstået, hvorfor amerikanske præsidenter igennem tiderne har aflagt så mange besøg i Polen. Hvad har været formålet? Det prøver det polske “Przeglad” at besvare. Richard Nixon var i 1972 første amerikanske præsident på besøg. På det tidspunkt var Eduard Gierek kommunistisk partileder. Han var klart mere reformvenlig end forgængeren (Gomulka). Nixon forsøgte at drive en kile ind i forholdet mellem Polen og Moskva. Gierek var mest interesseret i at få vestlige lån til den kriseramte økonomi. Gerald Fords besøg havde samme formål.
Jimmi Carter besøgte Polen i 1977. På det tidspunkt var den kolde krig trappet op, og oppostionen mod det kommunistiske system forstærket med oprettelsen af KOR og senere med Solidaritet. Næste præsidentbesøg var den ældre George H.W. Bush i 1989. På det tidspunkt forhandlede Solidaritet og det kommunistiske parti (PZPR) om en fredelig overgang fra et parti systemet og planøkonomi til demokrati og markedsøkonomi. Den proces ønskede Bush at understøtte og lagde pres på Solidaritet for at nå frem til en aftale under det der blev kaldt rundbord forhandlingerne. Konflikt i Polen ville uundgåeligt true Michail Gorbatjov i Sovjetunionen. Bush var således ikke imod, at Jaruzelski blev Polens præsident i en overgangsperiode.
I 1992, lige efter Sovjetunionens opløsning, opfordrede han endnu engang til mådehold, for den røde hær havde endnu ikke forladt Polen. Boris Jeltsin, Ruslands nye leder, var på det tidspunkt truet af betonkommunister. Polsk medlemskab af NATO var ikke på dagsordenen. Det var heller ikke tilfældet under Bill Clintons første besøg i Polen. Det fandt sted samtidig med USAs “re-set” i forhold til Rusland. Men få år efter, fra 1997 blev der åbnet for første udvidelse af NATO mod øst. George W. Bush besøgte Polen 3 gange. I 2003 var formålet at få Polen med i krigene i Irak og Afghanistan, hvilket også lykkedes. Polen huserede også de berygtede CIA fangelejre. I 2014, med Maidan og den russiske annektering af Krim, var “re-set” endegyldigt et afsluttet kapitel. Polen fik amerikanske soldater udstationeret på eget territorium, dog på rotation.
Donald Trump aflagde besøg i Polen i 2017. På det tidspunkt var konflikten mellem Polen og EU brudt ud i lys lue. Trump var, som regeringen i Polen efter 2015, stærkt kritisk over for EU. Derfor så Kaczynski i 2020 gerne genvalg af Trump, ganske som Orbán i Ungarn. Men det blev som bekendt ikke Trump, men Joe Biden, der rykkede ind i Det Hvide Hus.
Han besøgte i marts 2022, lige efter den russiske invasion af Ukraine, de udstationerede amerikanske soldater i Rzeszow. I februar i år, omkring 1 året for invasionen, kom han igen til Warszawa, denne gang for at understrege USAs vilje til at støtte Ukraine militært og økonomisk og ad den vej svække Rusland. Nok så vigtigt for Biden var – og er- at undergrave samarbejdet mellem Kina og Rusland. Det kinesiske fredsforslag for Ukraine er uvelkomment, set fra Washington.
NATOs tyngdepunkt er klart rykket længere mod øst, væk fra Berlin og Paris. Tyskland og Frankrig skal acceptere det amerikanske lederskab, også når det gælder spørgsmålet med relation til krig eller fred i Ukraine. Kort sagt, Polen har på grund af sin størrelse og geografiske placering haft adskillige amerikanske præsidenter på besøg. De er ikke kommet af uselviske grunde, men for at pleje nationale interesser.