Ungarske fagforeninger protesterer mod Orbán
Ungarn: Den ungarske fagforeningsunion, Fagforeningernes Liga, protesterer mandag i 62 forskellige ungarske byer mod Viktor Orbáns regering og finanslov 2015. Det skriver den slovakiske avis Sme, som henviser til det ungarske nyhedsbureau MTI.Demonstranterne blokerer ifølge Sme veje 62 forskellige steder i Ungarn og forlanger blandt andet ændringer af regler om førtidspension.
Demonstrationen vil ifølge fagforeningernes formand István Gaskó vare til klokken 16 i dag. Fagforeningerne er ifølge ham parat til at iværksætte yderligere demonstratione samt en generalstrejke, hvis de ikke opnår en aftale med den ungarske regering. ota