Krigen i Ukraine – hvordan er det gået oligarkerne

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Allerede før den russiske invasion lovede præsident Volodymyr Zelensky at de-oligarkisere sit land. Det løfte har han gentaget siden. De-oligarkisering og bekæmpelse af korruption er også krævet af vestlige lande og internationale finansielle institutioner, bl.a. den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken (EBRD). Ukraine har siden 1990 hørt til blandt verdens mest korrupte lande. Men hvordan er det så gået oligarkerne siden udbruddet af krigen med Rusland? I en analyse fra ”Politico” ses nærmere på fem af de rigeste.

Rinat Akhmetov, den allerrigeste, har været hårdt ramt. En af hans virksomheder, metal konglomeratet Metinvest har mistet to virksomheder i det sydlige Ukraine. Azovstal stålværkerne og Ilyitj jern og stålværkerne blev ødelagt under russiske angreb på Mariopol. I juni rejste Akhmetov sag mod den russiske stat ved den europæiske menneskeretsdomstol. Andre af hans aktiver, kraftværker, banker, landejendomme, forarbejdning virksomheder og miner, er enten ramt af bomber eller erobret af russerne. Akhmetovs virksomheder har siden krigens udbrud produceret våben, udstyr og medicin for at understøtte den ukrainske hær. Under ét skønnes Akhmetov´s samlede formuer at være skrumpet fra 14 mia. dollar ned til 4.3 mia. Det helt nøjagtige tal er usikkert. Zelensky har siden valget i 2019 ikke været på særlig god fod med Akhmetov. I 2021 beskyldte han ham ligefrem for kupforsøg, hvilket Akhmetov pure afviste. Siden den russiske invasion har Akhmetov overdraget sine medielicenser til staten. Dette og hans støtte til den ukrainske hær har bidraget til at skabe et noget bedre forhold mellem Akhmetov og Zelensky.

 Viktor Pinchuk har også bakket præsidenten og regeringen op under krigen og opfordret vestlige lande til at øge våbenleverancerne og anklaget Tyskland for ”fodslæberi”. Sidst i september skal han have ydet 45 mio. dollar til den ukrainske hær. Han stillede sin luksus villa tæt på Kiev til rådighed for opbevaring af medicin for hæren. Hans vigtigste virksomhed Interpipe, der producerer rør og jernbanehjul har ikke lidt stor overlast under krigen. Iflg. Forbes er hans formue faldet med fra 2.6 mia. dollar til 2 mia.

Tredje i rækken, ekspræsident Petro Porosjenko måtte før 24. februar 2022 kæmpe for sit politiske liv anklaget for støtte til terror og for højforræderi. Iflg. anklagerne skal Porosjenko have leveret kul fra Donbas regionen i stedet for at importere kullet fra Sydafrika. En del af hans aktiver blev af den årsag beslaglagt. Efter det russiske angreb 24. februar 2022 nedtonede medier ejet af Porosjenko deres kritik af Zelensky. Han erklærede, at han ikke længere er oppositionsleder, og at han har doneret våben og udstyr og organiseret rekruttering af frivillige til den ukrainske hær. Petro Porosjenkos’s virksomheder siges samlet at have doneret i alt 46 mio. dollar i form af militær støtte. Forbes har beregnet hans formue til 700 mio. dollar mod tidligere 1.6 mia.

Ihor Kolomojski bakkede Zelensky op under præsidentvalgkampen i 2019, bl.a. via sine ret omfattende medier. Men hans tætte relationer til Zelensky kom ham ikke til gode derefter. Den ukrainske regering og USA anklagede ham for korruption og hvidvask. Selv afviste han alle anklagerne. Privat Bank, ejet af Kolomojski, blev overtaget af myndighederne med henvisninger til grove uregelmæssigheder i regnskaberne. Han har forsøgt at få banken tilbage via retssystemet, men det har mørke udsigter. Zelensky har forsøgt at fratage ham ukrainsk statsborgerskab med henvisning til, at han også er i besiddelse af cypriotisk og israelsk pas. I november benyttede han de nye krigslove til at fratage Kolomojski det delvise ejerskab af Ukraines største energiselskab, Ukrnafta.

Viktor Medvedtjuk skulle før krigen have været god for en formue på 620 mio. dollar. Han har været betragtet som landets mest pro-russiske oligark. Putin har været gudfader for hans datter. Medvedtjuk blev bragt i husarrest allerede før den russiske invasion anklaget for højforræderi og for samarbejde med Rusland via leverancer af kul fra den del af Donbas, der styres af separatisterne. Han forsøgte at flygte ud af landet forklædt som frivillig ukrainsk soldat, men blev opdaget og igen bragt i arrest. Han blev udleveret via en aftale om en fangeudveksling mellem Ukraine og Rusland. Hans nuværende opholdssted er ukendt. Kroatien har beslaglagt hans ”super lystyacht” til en værdi af hele 200 mio. dollar.

Kort sagt, Ukraines førende oligarker har, hvis vi ser bort fra Medvedtjuk, støttet det ukrainske militær under krigen på trods af formuetab. Om oligarkerne vil være i stand til at genvinde magten efter afslutning på krigen, er uvist. Al erfaring viser, at overgang fra oligarkisk kleptokrati til vestlig type kapitalisme bestemt ikke er en enkel sag..  

Læs også hvordan det går andre ukrainske oligarker.