Valg i Moldova afsluttet
Moldova: Parlamentsvalget i Moldova sluttede i aften klokken 21 lokaltid (20 dansk tid). Der vil ikke være exit-pools, men et foreløbigt valgresultat forventes at være klart sent i nat. Nyhedsbureauet Yam News rapporterer, at 51,2 procent af befolkningen i Moldova har afgivet deres stemme to timer før valgstederne lukkede.
Der er blevet rapporteret om enkelte brud af valgloven, samt problemer omkring at stemme i Rusland, hvor en stor del af de moldovanske udlandsarbejdere arbejder. Disse skyldtes blandt mangel på valgsteder. Der er endvidere rapporteret om, at vælgerne i Rusland ikke skulle dokumentere deres identitet.
Valget bliver afgørende for Moldovas fremtidige politiske orientering. ota