Polske politikere: Dannelse af en polsk-ukrainsk union kan løse krisen i Ukraine og integrere landet i EU og Nato
Polen/Ukraine: Under Den europæiske lokalstyrekongres i den polske by Mikołajki blev der afholdt et debatpanel med titlen “Europa søger lederskab”.
Deltagerne i paneldiskussionen har udsendt en fælles erklæring om, at situationen i Europa er moden til oprettelse af en polsk-ukrainsk union. Ifølge deltagerne i panelet vil en fælles polsk-ukrainsk union hindre Ruslands ekspansionslyster samt integrere Ukraine i både EU og Nato, skriver PAP.
Flere fremtrædende polske politikere, heriblandt Władysław Kosiniak-Kamysz, Jarosław Gowin, Czesław Bielecki samt marskal fra Nedre Schlesiens voivodskab Cezary Przybylski understregede ifølge PAP enstemmigt mulighederne og vigtigheden af at etablere en polsk-ukrainske union.
Begge nationers vanskelige historie viser ifølge de deltagende politikere nødvendigheden af en forening. Det er desuden blevet bemærket, at der er så mange som 80 millioner polakker og ukrainere i alt, lige så mange som tyskere, hvilket blev påpeget i forbindelse med de muligheder dannelsen af en fælles union ville bringe.
Ligeledes Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij har tidligere talt om oprettelse af en polsk-ukrainsk union. ota