Ny forfatning vedtaget i Hviderusland, nu kan landet få atomvåben

Præsidentpaladset i Minsk Foto: Ota Tiefenböck

Hviderusland: Ved en folkeafstemning blev der søndag vedtaget en ny folkeafstemning i Hviderusland. Landets nye forfatning ændrer Hvideruslands neutrale sikkerhedsstatus, som vil tillade, at andre staters atomvåben, såsom Ruslands, kan opstilles i Hviderusland. Det vil samtidig tillade en permanent tilstedeværelse af russiske styrker på hviderussisk territorium. Forfatningen vil ifølge kritikere styrke den hviderussiske leders, Alexander Lukasjenko, magt rapporterede Reuters.

Ifølge den hviderussiske centrale valgkommission stemte 65,2 procent af deltagerne for forfatningsændringerne. Den hviderussiske opposition har tidligere erklæret afstemningen ulovlig og manipuleret og opfordrede vælgerne til at ugyldiggøre afstemningssedlerne.

Lukasjenko sagde søndag, at han kunne bede Rusland om at returnere atomvåben til Hviderusland. “Hvis I (Vesten) placerer atomvåben i Polen eller Litauen, ved vores grænser, så vil jeg henvende mig til Putin for at returnere de atomvåben, jeg har afleveret, uden nogen betingelser,” sagde Lukasjenko.

Der har i forbindelse med folkeafstemningen været demonstrationer mod invasionen af ​​Ukraine i mindst 12 byer . Ifølge menneskerettighedsorganisationen Vyasna blev mere end 500 demonstranter tilbageholdt søndag. ota

Share This