Unge polakker drejer mod venstre, men har svært ved at finde et passende politisk parti

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: En frisk meningsmåling fra analyseinstituttet CBOS viser, at den unge generation i Polen målt holdningsmæssigt er drejet langt over mod venstre. I 2015 indtog blot 9 pct. af de 18-24 årige venstreorienterede holdninger, i dag er vi helt oppe på 40 pct. Spørgsmålet er, hvordan dette er blevet afspejlet på det partipolitiske plan. I en analyse i ”Polityka” (11.2021) forsøger Mariusz Janicki at give et bud på svarene.

Mange unge har svært ved at finde et parti og en partileder, der passer dem. Oppositionen – anti-regeringspartierne – fremstår opspillet, indtil videre uden en samlet vision for, hvad der skal ske, den dag Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) mister flertallet. Groft sagt har vi fire forskellige politiske grundholdninger og opfattelser på den polske venstrefløj.

Den første er det ”gamle venstre” (”stara Lewica”), der blev skabt hurtigt efter det demokratiske gennembrud i 1989. Det kommunistiske parti (PZPR) mistede magten, hvorefter efterfølgerpartiet SdRP og senere SLD tog over. Begge betragtede sig selv som ”socialdemokratiske”. Som sagt af den tidligere SLD-formand Leszek Miller var holdningerne i de to nye partier ret konservative, i hvert fald blev der ikke lagt op til det der lignede en ”kulturrevolution”. Holdningerne til den katolske kirke var ganske positive, for kirken havde i årene før 1989 været forhandlingsvillig og optrådt som mægler i stridighederne mellem det kommunistiske parti og oppositionen med Lech Walesa og fagbevægelsen Solidaritet i spidsen.

SLD er i dag en del af Venstreblokken og partiets leder (Czarzasti) hører til den gamle garde fra 90erne. Herfra ønskes der ikke et hårdt oprør med kirken, holdningerne er typisk ret antivestlige, der hersker forståelse for regeringens ønske om re-polonisering af medierne og kampen mod den liberale elite. PiS regeringens sociale politik støttes et godt stykke, også centraliseringen af magten i Lov og Retfærdighedspartiet.

Det nye sociale venstre, den anden gruppering, repræsenteret ved partiet (”Razem”) anlægger en noget anden vinkel på klassekampen, der ikke i samme grad som før ses som en kamp mellem kapitalister over arbejdere, for arbejderklassen er i høj grad erstattet af den forarmede og marginaliserede middelklase (”prekariatet”). Også i denne nye gruppe finder vi en vis forståelse for tiden for 1989 og for den politik, der i dag føres af Lov og Retfærdighedspartiet. De sociale spørgsmål er vigtigst, ikke så meget emner så som kvindespørgsmål, retsforhold, magtens tredeling og medierne. ”Razem” har ikke været i ”total opposition” til regeringen, men har været villig til at forhandle og støtte bestemte lovforslag. Det nye ”sociale venstre” er i opposition, men som ikke i ”total” opposition til Kaczynski´s parti.

Den tredje venstrefløjsgruppe er det nye kulturelle venstre. Her er emner som kvinderettigheder, LBGT og retten til ægteskab og adoption og kampen mod den katolske kirke i højsædet. Over de sidste år har Polen oplevet meget store kvinde demonstrationer og protester mod skærpelse af abortlovgivningen. Problemet er, at det nye kulturelle venstre savner en fælles politisk strategi og evnen til at agere partipolitisk. Der er stor opbakning i befolkningen til protesterne, men ikke når det gælder til bevægelsen i den partipolitiske betydning. Energien finder vi i protesterne. Det fænomen, ”protestdemokratiet”, kendes i mange lande. Biedron’s parti ”Forår” har været en del af venstreblokken, men hører holdningsmæssigt til det nye kulturelle venstre.

Den sidste og fjerde gruppe er det liberale venstre, som er midtsøgende og et stykke ad vejen ”moderne”. Her finder vi en del unge fra SLD, Barbara Nowacka’ Polske Initiativ, resterne af partiet ”Moderne” (”Nowoczesna”), i dele af Borgerplatformen, fx Rafal Trzakowskis bevægelse ”Fælles Polen, og hos Szymon Holownia’s ”Polen 2050” og de Grønne. Strategierne og adfærden er ikke særlig sammenhængende, nogle gange radikal, andre gange mere moderat. Kort sagt, holdningerne på den partipolitiske venstrefløj spænder fra det ”formelle” traditionalistiske og sociale Venstre til venstrefløjsholdninger holdninger, der mere afspejler ”gaden” (”uliczna”), hvor vægten er udenomsparlamentariske protestaktioner.

Venstrefløjens problemer skader hele oppositionen. Det indtil nu største oppositionsparti, Borgerplatformen, er selv opdelt. Nogle i partiet hælder mod det ”liberale venstre”, andre mod de venstre-kulturelle. Det kan få negative følger for vælgeropbakningen ved næste valg, især blandt de unge. Om opsplitningen kan overvindes er tvivlsomt.