Centraleuropæisk indblik: Økonomisk status 25 år efter

Økonomisk status 25 år efter murens fald viser, at Polen og Slovakiet har den største økonomiske vækst, men Tjekkiets økonomi er fortsat den største i Centraleuropa

Af Søren Riishøj, lektor i Statskundskab, SDU

Der gøres i disse uger status over de 25 år, der er gået siden murens fald. Hvordan gik det med den tyske genforening? Er Tyskland stadig delt? Er Europa vokset sammen? Hvem har klaret sig bedst af landene? En status i det polske ”Polityka” (27.10.-2.11.14) peger på Polen som vinder.

Målt efter bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger har Polen opnået størst fremskridt blandt centraleuropæiske lande, stærkt forfulgt af Slovakiet.

BNP per indbygger målt i dollar og efter købekraftparitet viser følgende for 2013 (med tallene for1990 i parentes):

Polen                   23.275  (5.976)                                             Slovakiet:   25.333 (7.678)

Tjekkiet               27.334   (12.333)                                           Ungarn:     22190   (8.932)

Som ses af tallene oven for havde Polen og Slovakiet i 1990 ellers det svageste udgangspunkt. Tjekkiet lå i 1990 klart i spidsen fulgt af Ungarn. Tjekkiet fører stadig, men kun knebent. Slovakiet, der lå 4-5.000 dollar efter i 1990 er kommet næsten på omgangshøjde med Tjekkiet, og Polen der var sidst i 1990, er nu tæt på de andre centraleuropæiske lande.

Tjekkiske økonomer peger på, at havde Tjekkiet siden 1990 haft samme årlige vækst som Polen, ville Tjekkiet ikke haft nogen som helst problemer med at indhente efterslæbet i forhold til EU – og mere til. Men sådan er det ikke gået. I dag har Tjekkiet 70 procent af EU-gennemsnittet målt efter BNP per indbygger, en beskeden stigning over de sidste 10 år.

Målt efter graden af ulighed, gini-koeffienten, er Tjekkiet og Slovakiet dog de to lande i Centraleuropa med mindst ulighed. Polen har den største, men den er faldet i Polen over de sidste 10 år.

Men hvorfor er det gået sådan? Økonomer peger især på tre forklaringer: Hvilken økonomisk politik er blevet ført? Her peges også på den uheldige kupon-privatisering, lanceret i sin tid af Václav Klaus. Ordningen blev ramt af korruption og skandaler og skabte modstand i befolkningen mod privat foretagsomhed. Både privatisering og økonomisk politik i det hele taget har været ført mere rationel og gennemtænkt i Polen. Polen kom også bedst gennem finanskrisen.

Et andet forhold, der kan forklare forskellen, er: Hvor mange EU-midler er opnået, og hvor effektivt de er blevet udnyttet? Her har Polakkerne igen været klart de dygtigste, både til at skaffe sig penge og udnytte dem.

Slovakiets succes skyldes især de reformer der blev indført efter valget i 1998 og som konsekvens heraf, de mange udenlandske investeringer, ikke mindst inden for bil-branchen.

Ungarns nedtur skyldes primært en dårlig og uansvarligt ført økonomisk politik og en yderst åben og sårbar økonomi.