Piketty: De vestlige lande i EU beriger sig på bekostning af østlande
Af Michael Skovgaard
EU: I modsætning til den gængse opfattelse føres der flere penge ud af Polen i forhold til de midler, landet modtager i støtte fra EU – det skriver den ansete polske nyhedsportal „Forsal.pl“.
Fra 2010-2016 modtog Polen EU-midler svarende til 2,7 procent af landets BNP. I samme tidsrum blev landet drænet for midler svarende til 4,7 procent af BNP. Det fremgår af den franske økonom Thomas Pikettys seneste bog „Kapital og Ideologi“.
I forlængelse af tidligere værker har Piketty fået adgang til en stor mængde data fra Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, og her har han sammenlignet de årlige tilførsler af midler fra EU med de beløb, der gik den anden vej.
Og der er en klar tendens til, at der føres større beløb ud af Visegrad-landene, end disse lande reelt modtager i EU-støtte.
Piketty mener, at disse tal er en af årsagerne til frustrationen i Visegrad-landene. Mange polakker, tjekker og ungarere giver de vestlige lande skylden for de lave indkomster i disse lande, og det er især tyske og franske investorer, der nyder godt af de lave lønninger og hiver profitten hjem til deres egne lande. (redaktionel note: Bilindustrien er et godt eksempel)
Han noterer dog, at medlemsskabet af EU ikke har været dårligt for Visegrad-landene. Den store overførsel af penge til de vestlige lande er resultatet af investeringer i østlandene, som har øget produktionen og hævet lønniveauet.
Desværre er lønninger i Polen og de andre lande ikke steget så meget, som de kunne have gjort. Det skyldes i høj grad de vestlige investorer, som altid kan true med at lægge deres investeringer i andre lande, hvis lønningerne hæves i Visegrad-landene.
Læs også: