Det nye politiske billede i Polen – efter oprøret

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: De omfattende protester i Polen mod forfatningsdomstolens kendelse den 22. oktober der gav grønt lys for en yderligere skærpelse af abortlovgivningen, er ebbet ud. Men de har bestemt påvirket det politiske billede. Oprøret der fandt sted samtidig med corona pandemien skal også ses som en reaktion mod de tidligere afholdte præsidentvalg og parlamentsvalg.

Folkelige protester er bestemt ikke nyt i Polen, skriver Aleksandra Pawlicki i en analyse for det polske ”Newsweek” (50.2020), flere gange har protester og demonstrationer givet stødet til oprettelse af flere helt nye ”midlertidige protestgrupper”. Mange har været vrede og godt trætte af de gamle partier og forsøger sig derfor med alternative ”bevægelsespartier”. Som eksempler herpå kan nævnes Palikot´s Bevægelse, ”Moderne” (”Nowoczesna”), Kukiz’ Bevægelse og Biedron’s ”Wiosna” (”Forår”). De fik alle pladser i parlamentet, men opgangen holdt ikke længe. De nød godt af folks vrede, men det har ikke nok på længere sigt.

Venstreblokken hvortil bl.a. ”Wiosna hører til skulle umiddelbart drage fordel af protestbølgen, herfra har kvindeprotesterne fået størst opbakning; men det er at dømme efter meningsmålingerne ikke sket. Som sagt af Marta Lempart, leder af protesterne, folk går på gaderne og protesterer, men de har meget forskellige politiske overbevisninger. ”Gaden” er ikke det samme som ”forandring” i en bestemt retning.

Den store vinder er iflg. meningsmålingerne Holownia’s bevægelse ”Polen 2050”. Mange ser i hans bevægelse en tiltrængt ”tredje kraft” i polsk politik. Holownia slår på, at vrede kan sætte ting i bevægelse, men målet må være at skabe en ny vision, en ny konstruktion for Polen. Ellers holder fremgangen ikke. Mange er godt trætte af Lov og Retfærdighedspartiet, men folket skal have et bæredygtigt alternativ. Løsningen er ikke oprettelse af én fælles front imod regeringen, siger han, der skal være alternative muligheder. Spørgsmålet om abort bør afgøres ved en folkeafstemning.

Borgerplatformen, indtil nu det største oppositionsparti, har haft svært ved at finde fodfæste. Lederen Borys Budka mener, at afgørelsen skal tilhøre kvinderne selv, det ønsker den tidligere formand Grzegorz Schetyna ikke. Cesary Tomczyk, parlamentsmedlem for Borgerplatformen, mener at dialogen med kvindebevægelsen ikke kun skal dreje sig om adgang til abort, men om frihedsrettigheder mere bredt. Iflg. flere meningsmålinger ønsker de fleste den nuværende lovgivning om abort fastholdt, adgang til fri abort støttes af op mod 30 pct. 

Demonstrationerne var ikke kun ikke-voldelige. Cesary Tomczyk og Barbara Nowacka blev eksempelvis udsat for gasangreb af moddemonstranter. Wlodzimierz Czartarsty fra Venstreblokken følte sig groft chikaneret af politiet, da han var på gaden. Klager over vold er også kommet fra den modsatte lejr. I et sjældent givet interview til det højrenationale ugeskrift ”Do Rzeczy” (50.2020) siger forfatningsdomstolens forkvinde Julia Przyblebska, at både hun og hendes familie lige siden demonstrationernes start har været udsat for brutale trusler og grov chikane og det både fra radikale abortmodstandere og tilhængere.

Tilhængerne af totalt forbud mod abort sammenlignede hende ligefrem med Hitler. De følte at sagsbehandlingen trak for længe ud. Tilhængerne kaldte hende ”sadist” og råbte: ”Vi kommer efter dig”. Przyblebska fastholder, at de retslige procedurer er blevet fulgt til punkt og prikke. 13 dommere trak afgørelsen. Afgørelsen var ikke Przyblebska’s  personlige. Andre derimod mener, at der var tale om en ”politisk inspireret afgørelse” fra forfatningsdomstolens side.  Under alle omstændigheder er Polen er polsk politik stærkt polariseret.