Nye covid-19 rekordtal i Tjekkiet, landets regering indfører udgangsforbud
Tjekkiet: 136 mennesker døde af covid-19 i Tjekkiet mandag. Det er en trist rekord siden pandemiens begyndelse. I løbet af tirsdagen er yderligere 72 døde, skriver tjekkiske medier tirsdag aften.
6.191 personer er indlagt med covid-19 infektion, hvoraf 893 er i kritisk tilstand. Mandag er 10.273 blevet konstateret smittet med coronavirus, tirsdag aften er foreløbigt 8.845 kommet til.
I Tjekkiet er siden pandemiens begyndelse 277.000 blevet smittet med coronavirus, hovedparten af de smittede har forholdsvis lette symptomer.
Tjekkiets regering besluttede mandag at indføre yderligere begrænsninger. Fra i dag gælder der over hele Tjekkiet udgangsforbud mellem kl. 21:00 og 5:00. Den eneste undtagelse er arbejde, nødvendig lægehjælp eller luftning af hund. De nye regler gælder foreløbigt frem til 3. november. ota