Turkmensk politi udvider jagten efter farvede biler med gamle biler og kvindelige bilister

Den turkmenske hovedstad Asghabat Foto: Ota Tiefenböck

Turkmenistan: Det turkmenske politi indledte i midten af februar en ny bølge af forfølgelse af biler i mørke farver. Biler i mørke farver blev forbudt i januar 2018, hvor politiet gennemførte en razzia mod biler af andre farve end hvid.

Ifølge Hronika Turkmenistana begyndte politiets indsats den 14. februar, hvor 30 biler i mørke farver er blevet stoppet og tilbageholdt. Bilejerne af disse biler får deres bil tilbage, efter en erklæring om omlakering af bilen.

Ifølge Hronika Turkmenistana har politiet desuden udvidet razziaen til også at omfatte gamle Moskvitj og Ziguli (Lada) biler.

Politiets aktivitet gælder dog ikke kun biler, men også bilisterne, i hvert fald den del af dem som er kvinder. Flere kvindelige bilister er angiveligt blevet stoppet og deres bil undersøgt for alt, heriblandt sikkerhedsudstyr, ildslukker, advarselstrekant. Ved den mindste mangel blev bilen tilbageholdt af politiet.

Der eksisterer ikke en lov i Turkmenistan, som forbyder kvinder at køre bil. Omkring 20 biler er blevet tilbageholdt, skriver Hronika Turkmenistana. Ifølge mediets kilder blev der i alt, blot på den ene dag tilbageholdt 90 til 120 biler. ota

Share This