Kinas økonomiske aktivisme også i Europa

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kina: Sidste år blokerede Grækenland EU’s fordømmelse af menneskeretssituationen i Kina. Serbien har betegnet Beijing som den ”fjerde søjle” i landets udenrigspolitik – på linje med Bruxelles, Washington og Bruxelles, og Aleksander Vucis, landets ministerpræsident, ligefrem betegnet Kinas præsident Xi Jinping som ”sin ven”.

I Beograd er opført et 11-etagers højt kinesisk center for kultur og business. Her lå den kinesiske ambassade, der blev ramt under NATO-bombardementerne i 1999. Ungarns Viktot Orbán har lanceret ”åbningen mod øst”, flaget er, som det siges, godt nok europæisk, men vinden er i østlig retning og især rettet mod Kina. Årsagen er enkel nok. Kinas økonomiske engagement i Europa, og ikke mindst i Øst-og Sydøsteuropa er i stærk vækst, selv i det lille Balkan-land Montenegro.

Sidste år ydede Kina 8.9 mia. dollar i kreditter i projekter rundt om i Europa, mere end en fordobling i forhold til året år. Flere lande, fx Montenegro, har oparbejdet betydelig gæld til Kina. I betræbelserne på at standse Kinas fremmarch har USA peget på netop den voksende gæld og de, som det siges ”uigennemsigtige” kinesiske lån.

Den kinesiske eksmansion er en udfordring for USA globalt. Som skrevet af James T. Areddy og Chunying Zhang i det polske ”Gazeta Wyborcza’s” Wall Street Journal” tillæg kan Kina bygge på erfaringerne fra de omfattende økonomiske engagementer i Asien, Afrika og Latinamerika. Kina kan, ud over store investeringer i infrastruktur, broer, jernbaner, autostradaer, havne, tilbyde alternativer til de vestlige især dollarbaserede finansielle og handelmæssige strukturer.

Serbien har således indført et alternativt betalingssystem i samarbejde med det kinesiske firma UnionPay, der er et alternativ til Visa og Mastercard, og Ungarn har udstedt obligationer i kinesisk valuta. De kinesiske tilbud anses generelt som attraktive og økonomisk fordelagtige, og det uanset den gældsbyrde, der uundgåeligt følger med.

USA, EU og et godt stykke også Rusland ser primært Sydøsteuropa ud fra sikkerhedspolitik og geopolitik, og USA benytter som bekendt i vid udstrækning samhandel og det dollarbaserede finansielle system til politiske formål. USA har lanceret finansielle og handelssanktioner også over for europæiske lande, selv NATO-allierede eller truet med det.

EU har sine egne særlige støttekriterier. Kina agerer anderledes. Herfra skeles der ikke til systemets karakter, om det er vestligt demokratisk eller autoritært. Krigene på Balkan i 1990erne og den langt fra heldige vestlige politik i det årti har kun øget interessen i at undgå ensidig afhængighed af Europa og EU.  Kina appellerer derfor til det mere marginaliserede Sydøsteuropa og også Ungarn, der er på kant med EU.