Donetsk indfører undtagelsestilstand
Ukraine: Den såkaldte Donetsk Folkerepublik har onsdag indført undtagelsestilstand i byen. Det rapporterer republikkens pressetjeneste ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.
”For at undgå uheld og for at redde liv indfører den øverste militskommando en undtagelsestilstand og udgangsforbud i Donetsk,” meddeler Donetsks øverstkommanderende, Igor Strelkov i en erklæring.
Udgangsforbud, som er gældende mellem 23.00 og 6:00, er blevet indført i flere områder i byen. Der har i løbet af onsdagen været spredte kampe i byen i både Donetsk og Luhansk. ota