Polens energiminister betror landets energiproduktion til Jomfru Maria

Den sorte Madonna af Czestochowa Foto: Ota Tiefenböck

Polen: Polens energiminister Kryzsztof Tchorzewski overdragede under en pligrimsrejse til pilgrimsstedet Jasna Gora i Czestochowa landets energiproduktion til Jomfru Maria, skriver Oko Press.

”Vi overlader til dig Maria, fra Jasna Gora, alt ansvar for polsk energisektoren og dens sikkerhed, udvikling,

Væggene i kappellet på Jasna Gora er udsmykket med gaver og gamle krykker fra de mange taknemmelige pilgrimme. Det kan tyde på, at Polens energiproduktion efter energimisterens bøn kan være på vej mod gode tider Foto: Ota Tiefenböck

modernisering, og service, sagde Kryzsztof Tchorzewski, som deltog i en pilgrimsrejse til Czestochowa i anledning af 100 år for Polens uafhængighed.

I sin bøn til Jomfru Maria nævnte ministeren ikke noget om prisen for elektricitet, skriver Oko Press, som konstaterer, at ministeren bad fra industriens perspektiv og ikke forbrugerens. Derfor, konstaterer Oko Press, kan det forventes, at den hellige Jomfru Maria ikke vil reducere de forventede prisstigninger på energi.

Mødet på Jasna Gora blev ifølge Oko Press afsluttet med, at repræsentanterne for statslige energivirksomheder donerede penge til den polske katolske kirke. Energiministerens seance synes dog umiddelbart at være i strid med den polske forfatning.

Artikel 25 i Polens forfatning siger, at ”offentlige myndigheder skal være upartiske i forhold til religiøs overbevisning.” ota

Share This