Bideglad spiller kan spille i Abkhasien
Georgien: Den bideglade fodboldspiller fra Uruguay, Luis Suárez, kan i de kommende fire måneder spille i den abkhasiske klub Nart FC. Dette tilbud kommer fra klubens præsident Gennadij Cvinariji, skriver flere internationale medier.
”Vi kan naturligvis ikke ofre den uruguayske angriber så mange penge, som han er vant til, men vores liga er af højt niveau, siger Gennadij Cvinariji til det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.
Luis Suárez er af FIFA blevet udelukket i fire måneder for at have bidt den italienske modspiller, Giorge Chilellini, under VM i fodbold.
Abkhasien er en udbryderregion fra Georgien, som ikke er anerkendt af andre lande og som sådan ikke kan være medlem af FIFA. Derfor gælder FIFA udelukkelse af Suárez ikke i Abkhasien.
Luis Suárez har foreløbigt ikke kommenteret det abkhasiske tilbud. ota