Kontroversiel slovakisk politiker på vej tilbage i politik
Slovakiet: Vladimir Meciar, som i 1993 var Slovakiets premierminister under det daværende Tjekkoslovakiet og som har været med til at opdele Tjekkoslovakiet til Tjekkiet og Slovakiet, er på vej tilbage i slovakisk politik. Det meddelte han til den slovakiske tv-station Markiza.
Meciar har foreløbigt ikke afsløret sine planer, blot understreget, at han ikke ønsker at stille op til præsidentposten.
Slovakiske analytikere regner dog med, at 76-årige Meciar ikke vil nøjes med lokalpolitik, men har planer om at grundlægge et nyt parti.
Vladimir Meciar har været Slovakiets premierminister i tre omgange og har haft sin storhedstid i 1990`erne. ota