CSKA Moskva – Hærens klub i trist udvikling inden Arsenal-brag

For godt og vel 12 år, den 17. oktober 2006, siden slog CSKA Moskva engelske Arsenal med 1-0 i Moskva i Champions League. Sejren kom i hus halvandet år efter CSKA blev det første russiske hold nogensinde til at vinde en europæisk turnering, da de vandt UEFA Cuppen i 2005. På daværende tidspunkt var Arsenal blandt Europas allerstørste klubber, og blot få måneder tidligere havde de tabt Champions League-finalen til FC Barcelona. Dermed skabte sejren overskrifter over hele Europa. Efter kampen proklamerede Arsenal-manageren Arsene Wenger endda, at en russisk klub ville vinde Europas fineste klubturnering indenfor det næste årti.

Nu står CSKA og Arsenal så igen overfor hinanden i Europa Leagues ottendedelsfinale, hvor den første kamp spilles på torsdag. Meget er sket siden, men hverken CSKA eller Arsenal er på det daværende niveau. En russisk klub har heller ikke vundet Champions League, som Wenger forudsagde. Faktisk er de russiske hold længere væk end nogensinde før, hvilket især gælder CSKA.

 

Stor klub med stolt historie

Omend CSKA først fik det store europæiske gennembrud med UEFA Cup-sejren i 2005, har klubben faktisk været en storklub i over 100 år. Klubben blev grundlagt i 1901, hvor en gruppe skiløbere fra Moskva besluttede sig for, at de også godt kunne tænke sig at spille fodbold.

Som følge af den russiske revolution blev de private sportsforeninger lukket ned for i stedet at blive “socialiseret”. Denne forvandling undergik også Amatør Foreningen for Ski Sport, som klubben hed dengang, der kom under hærens kontrol.

Under hærens kontrol blev CSKA gjort til en landsdækkende sportsforening med afdelinger spredt over hele Sovjetunionen. Kronjuvelen i foreningen var dog hovedstadsklubben CSKA Moskva. Forbindelsen til hæren betød, at klubben gennem værnepligten fik adgang til nogle af de største talenter indenfor flere sportsgrene, hvilket blev udnyttet til fulde. Samtidig skaffe de politiske forbindelser CSKA gunstige forhold, hvorend foreningen var placeret.

På trods af de gode forhold var det småt med succes for CSKA i de tidligere år. Sovjetisk fodbold blev i stedet domineret af især Spartak Moskva og Dinamo Moskva, der delte størstedelen af mesterskaberne i mellem sig i årene før Anden Verdenskrig.

Krigen over alle krige gav dog CSKA muligheden for at komme ind på scenen. CSKA Moskva formåede at holde alle sine spillere væk fra fronten, og efter verdenskrigen gik klubben på rov hos mange af landets krigsramte klubber. CSKA formåede blandt andet at hente flere profiler hos lokalrivalerne Spartak, hvilket sikrede dem grundlag for klubbens mest succesfulde periode nogensinde.

I mellem 1946 og 1951 vandt CSKA fem sovjetiske mesterskaber ud af seks mulige, imens det også blev til tre pokaltitler. Klubben blev på daværende tidspunkt trænet af legendariske Boris Arkadiev, der den dag i dag stadig står som en af de største russiske trænere nogensinde.

CSKA og Arkadievs succes havde dog også sin pris. Ved OL i 1952 blev Arkadiev gjort til landstræner,  imens størstedelen af truppen bestod af CSKA-profilerne. I turneringens første runde mødte Sovjetunionen Jugoslavien. På dette tidspunkt var Josef Stalin og Josip Titos forhold for længst blevet ødelagt, og det var derfor propagandamæssigt altafgørende for Sovjetunionen at slå den kommunistiske rival.

Sådan skulle det dog ikke gå. Den første kamp endte uafgjort, hvorefter Sovjetunionen tabte 3-1 i returkampen. Stalin tog ikke nederlaget pænt, og CSKA  blev efterfølgende tvunget til at trække sig fra ligaen og senere opløst. Arkadiev selv blev fyret som landstræner, og han mistede samtidig alle sine ordner.

Det var først da Stalin døde i 1953, at CSKA fik lov til at genopstå. De gode tider var dog for længst forbi, da både Spartak Moskva, Dinamo Kiev og Dinamo Moskva igen havde overhalet dem. Omend CSKA vandt yderligere to mesterskaber, i 1970 og 1991, blev de aldrig en seriøs magtfaktor i sovjetisk fodbold igen.

 

Den ukrainske købmand fører klubben tilbage til toppen

Det var først i 2001, CSKA’s trofaste fans for alvor kunne begynde at drømme stort igen. Anledningen var rigmanden Evgeny Giner, der overtog klubben fra hæren.

Giner, der voksede op i det østlige Ukraine men flyttede til Moskva i 1980’erne, investerede med det samme enorme summer i CSKA. Klubben fik fra den ene dag til den anden de økonomiske muskler det krævede at kæmpe med i toppen af russisk fodbold. Allerede året efter Giners indtog vandt CSKA pokalturneringen, hvilket var klubbens første titel siden Sovjetunionens fald.

Giner er dog også en kontroversiel skikkelse. Lige siden han overtog CSKA er han ofte blevet anklaget for at have forbindelser til den russiske mafia dog uden, at det nogensinde er blevet bevist. Giner er også blevet beskyldt for at fixe kampe til CSKA’s fordel.

“CSKA bliver mestre, fordi de har brugt deres administrative ressourcer fornuftigt,” udtalte Spartak-ejeren Leonid Fedun i 2006 inden det afgørende stadie af ligaen. Få uger senere blev CSKA kronet som mestre foran netop Spartak.

Giner og CSKA’s højdepunkt kom i 2005, hvor holdet vandt UEFA Cuppen. Med stjerner som målmand Igor Akinfeev, Berezutsky-tvillingerne, Aleksey og Vasily, Vagner Love, Ivica Olic, Yuri Zhirkov og Daniel Carvalho tog CSKA sejren efter en 3-1-sejr i finalen over portugisiske Sporting CP.

Sejren gjorde CSKA til Ruslands førende fodboldklub, og fremtiden så lys ud. I de følgende år fulgte den ene titel efter den anden, og CSKA er suverænt den mest succesfulde russiske klub i dette årtusinde.

Klubbens succes byggede på stabilitet. Hvor konkurrenterne skiftede træner og strategi fra den ene dag til den anden, stolede Giner blindt på sine tropper, og han lod sig ikke slå ud af nedtur. Derfor fik trænere som Valery Gazzaev og Leonid Slutsky begge mange år på trænersædet, hvilket altså kastede utallige trofæer og store resultater af sig.

 

Nyt stadion og nedtur

I 2016 stod CSKA’s nye stadion, VEB Arena, klar. I forlængelse af stadionet er der en kontorbygning, der er designet til at ligne UEFA Cup-trofæet fra 2005. Stadionet stod færdig midt i en succesfuld periode under cheftræner Leonid Slutsky, der vandt tre pokaltitler og tre mesterskaber med klubben.

Den dygtige cheftræner formåede at bygge et fremragende fodboldhold, hvor folk med CSKA-DNA som førnævnte Akinfeev, Berezutsky-brødrene, Sergei Ignashevich og Aleksandr Golovin udgjorde rygraden. De blev kombineret med succesfulde legionære, som udlændinge kaldes i russisk fodbold, som Seydou Doumbia, Keisuke Honda og Ahmed Musa.

Desværre markerede færdiggørelsen af det smukke stadion også enden på CSKA’s hjemlige dominans. Slutsky førte dem ganske vist frem til et sidste mesterskab i 2016, men få måneder efter måtte han forlade klubben på en uværdig måde. Slutsky ragede uklar med klubbens fans, der blandt andet brugte trænerens jødiske rødder imod ham. I løbet af efteråret 2016 virkede Slutsky som en mand, der var træt af livet, og Giner måtte flere gange tale ham fra at sige op. Da vinterpausen fik han dog nok, hvorefter han sagde op og forlod klubben.

På det tidspunkt havde CSKA været i afvikling i en periode, men Slutskys stærke fundament havde holdt krisen i stangen. Problemerne skyldtes finansielle problemer hos klubejer Giner, der har tabt mange penge på forretninger i Ukraine siden borgerkrigen startede. Derudover kom det i 2016 frem, at Giner har opbygget en stor gæld til den russiske Alfa Bank.

På grund af Giners økonomiske problemer har CSKA i de seneste par år ikke kunnet konkurrere med de andre russiske topklubber om de bedste spillere. Klubben har været tvunget til at sælge sine største profiler for at få penge i kassen, hvilket har skåret førsteholdet ind til benet.

Samtidig har klubben ikke været i stand til at erstatte de bortløbne stjerner. Faktisk har klubben blot betalt penge for en enkelt spiller i løbet af de sidste tre sæsoner ifølge transfer-portalen Transfermarkt.de. Det skete i vinters, hvor CSKA investerede små 4 millioner kroner i midtbanespilleren Kristijan Bistrovic fra kroatiske Slaven Belupo.

I stedet har den nuværende cheftræner, Viktor Goncharenko, været nødtvunget til at lukke hullerne med ungdomsspillere. CSKA har i denne sæson brugt en lang række teenagere, hvoraf størstedelen er meget langt fra at have det nødvendige niveau til at kæmpe med i toppen af ligaen. Derfor må Goncharenko trække hårdt på sine erfarne kræfter.

Desværre er størstedelen af Slutskys succesfulde rygrad efterhånden godt oppe i årene. Det gælder især centralforsvaret, der består af 38-årige Ignashevich og de 35-årige Berezutsky-tvillinger, imens Akinfeev i målet er 31 ligesom højreback Kiril Nababkin og midtbanespiller Pontus Wernbloom.

CSKA’s trup har desperat brug for frisk blod, men hverken Giner eller klubben har råd til at foretage de nødvendige investeringer. Af samme årsag er der løbende rygter om, at Giner kan være på vej til at sælge klubben, men disse er indtil videre blevet skudt ned gang på gang.

Indtil videre må CSKA altså finde sig i at spille fjerdeviolin efter ærkerivalerne Spartak Moskva, Lokomotiv Moskva og Zenit Skt. Petersborg, og drømmen om at overtage Europa virker urealistisk for tiden.