Status på Ukraine: Krig med nye våben?

Af Uffe Gardel

Analyse. Det er længe siden jeg sidst har set på hvordan det går med krigen. Men der er heller ikke sket så meget. Det gør der så nu:

Først og fremmest er Trump-administrationen på vej til at levere våben til Ukraine. Det er ironisk: Den præsident som Rusland hjalp til magten, og hvis sejr russiske parlamentsmedlemmer skålede på i Krim-champagne, han er nu ved at tage de mest antirussiske skridt nogen amerikansk præsident har taget i den tid, der har eksisteret et selvstændigt Rusland.

Samtidig er tiden definitivt ved at være gået for den diplomatiske løsning der er blevet kaldt Minsk-processen, og som Tyskland og Frankrig har stået for.

Her er en tidslinje for de sidste to-tre uger:

18. juli udråber oprørerne i Donetsk en selvstændig stat, ”Lillerusland”, som skal omfatte hele Ukraine.

19. juli siger general Paul Selva, næstformand for stabscheferne i det amerikanske forsvar, at USA bør levere våben til Ukraine. ”Jeg støtter, at man leverer dræbende forsvarsbistand til Ukraine, og Forsvarsministeriet er aktivt engageret i dette spørgsmål,” siger han under en høring i Senatet.

Min bemærkning: Der er ikke noget der hedder dræbende forsvarsvåben. Alle dræbende våben kan bruges både til forsvar og til angreb.

23. juli siger Kurt Volker, USA’s særligere udsending til Ukraine, under et besøg i Østukraine: ”Det er ikke en konflikt, det er en krig, det er en krise som skal løses hurtigst muligt.”

25. juli siger samme Volker, at den amerikanske regering overvejer at levere våben til Ukraine. Han afviser at Rusland vil kunne opfatte det som en provokation, og han taler for ”en ny strategisk dialog med Rusland.”

”Jeg vil ikke forudskikke, hvad vi ender med at gøre i denne sag. Det er noget, der skal diskuteres yderligere og træffes beslutning om. Men jeg mener, at argumentet om at det ville være provokerende for Rusland eller tilskynde Ukraine (til at optrappe, red.) er bagvendt,” sagde han.

1. august kan New York Times så fortælle at Pentagon og Udenrigsministeriet har foreslået Det Hvide Hus, at USA skal levere våben til Ukraine. Det Hvide Hus har ikke truffet nogen beslutning endnu.

I september ventes det ukrainske parlament at vedtage en lov om at de besatte områder i øst er besatte områder, og at landet altså er i krig, ikke i gang med en “antiterroristisk operation”, som den officielle ukrainske betegnelse ellers har været.

Samtidig er bagtæppet naturligvis de nye amerikanske sanktioner mod Rusland – på grund af indblandingen i valgkampen.

Så nu får vi på den ene side et irritabelt russisk styre og nogle oprørere som afviser forhandling, og på den anden side et ustabilt ukrainsk styre, som har notorisk svært ved at kontrollere de forskellige frivillig-enheder ved fronten. Man behøver ikke at være en meget skarp analytiker for at se hvor dette bærer hen.

Min yndlingsanalytiker, den russiske militæranalytiker Aleksandr Golts, resumerede 1. august situationen således, og jeg kan ikke selv sige sige det bedre:

“Washington er tæt på at koncentrere sig om en løsning af den ukrainske krise “med magt”, med alle de risici denne beslutning indebærer. Dette er sket som resultat af diplomatiets åbenlyse fiasko. Minsk-aftalerne har vist sig ikke at kunne overholdes. Moksva og Kiev fører en endeløs strid om præcis hvilke elementer i disse aftaler, som skal opfyldes først. Rusland insisterer på at der først skal vedtages en lov om særlig status for de regioner, som kontrolleres af separatisterne. Ukraine kræver at det får kontrol med grænsen til Rusland.(…) Alt dette får USA til at træffe den risikable beslutning om at levere våben.”