Ukraine: Oprørere forsøger at erobre nye områder

 

Oprørerne i Østukraine Illustrationsfoto: South Stream

Af Uffe Gardel

Ukraine: De seneste døgn har vi set en betydelig forværring af situationen langs fronten i Donbas, om det nu er tilfældigt eller hænger sammen med mandagens “uafhængighedserklæring” i Donetsk.

Alvorligst er oplysningen torsdag fra den ukrainske hærledelse om, at oprørerne har forsøgt at overskride fronten ved byen Krasnogorivka vest for Donetsk by; det er noget vi ikke har set eksempler på længe. Hærens talsmand, Andrej Lysenko, sagde ifølge Ukrainska Pravda på dagens pressekonference, at “der er (…) oplysninger om, at der har været gjort forsøg fra oprørernes side på at gå til angreb. Men vi standsede dem med massiv ild(afgivelse).”

I løbet af de seneste 24 timer er otte ukrainske soldater blevet dræbt, ti er blevet såret og én taget til fange. Det gør døgnet til det blodigste i lang tid.

Share This