Lærere nedlægger arbejdet i Polen. Ny skolereform skaber utryghed

For første gang i ti år aktionerer polske lærere i stort omfang. Næsten halvdelen af de polske skolelærere underviser ikke i dag. Arbejdsnedlæggelsen er organiseret så det ikke går ud over pasning af skoleeleverne.

af Kim Halling Mortensen

Den formelle grund til strejken er et traditionelt fagforeningsbaseret krav om højere løn og en femårig garanti for fast arbejde. Reelt er årsagen PiS-regeringens nye skolelov, der skal gælde fra det nye skoleår i september.

Under det nuværende skolesystem skal børnene gå ni år i skole. Ti år hvis man medregner børnehaveklassen. 6 år i grundskolen og tre år i en slags gymnasial overbygning. Den polske parlament har imidlertid i efteråret 2016 vedtaget, at der skal indføres en otteårig obligatorisk grundskole samtidig med, at den afskaffer de tre gymnasiale år. Årsagen hertil er primært, at de tre gymnasiale år gennemføres på institutioner, hvor der efter regeringens mening kan konstateres alt for store udsving i kvaliteten.

Den største af lærernes fagforeninger frygter, at reformen vil betyde nedlæggelse af op imod 36.000 stillinger mens det polske undervisningsministerium derimod antager, at der vil blive oprettet 5 tusinde nye stillinger som følge af reformen. Lærerne hævder derimod, at disse nye jobs reelt blot er deltidsstillinger, som ingen kan leve af.

Iværksættelsen af reformen sker i et lyntempo. Kritiske røster anklager regeringen for dermed at skabe almen kaos og usikkerhed. I alt skal 227.000 lærere omskoles til det nye system inden udgangen af juni. Skolebogforlagene skal trykke helt nye lærebøger. Skolebygninger skal ombygges. Nogle skal nedlægges og andre sammenlægges. Lokale skolemyndigheder klager overalt i Polen deres nød over manglende planlægning desangående.

Oven i den grundlæggende skolereform har regeringen også besluttet, at børn ikke længere skal starte i skolerne som 6-årige. Det får naturligvis store konsekvenser for de i forvejen ofte overfyldte børnehaver.

Hvad der skal være af muligheder efter de obligatoriske otte skoleår er indtil videre ikke krystalklart. Hidtil har man kunnet vælge mellem flere muligheder i form af  gymnasier, diverse tekniske skoler samt noget der minder om vores 10.klasser. Planen er, at der skal indføres et fireårigt almendannende gymnasium (først og fremmest rettet mod de videregående uddannelser) suppleret med muligheder for at vælge en femårig teknikum uddannelse eller to – eller treårige branchespecifikke uddannelser. Det er uvist om alle disse planer reelt kan realiseres inden det nye skoleår.