Solidarisk EU energipolitik mangler solidaritet

En fælles, solidarisk energipolitik i EU er umulig på grund af særinteresser og enkelte landes manglende vilje til at indføre sanktioner mod Rusland.

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, Syddansk Universitet

EU: I midten af april foreslog Polen’s ministerpræsident Donald Tusk en ”solidarisk energipolitik” i EU – et ”Gas-NATO”, hvis udtrykkelige formål var at gøre sig fri af energiafhængigheden af Rusland. Eksempelvis skulle EU-landene i fællesskab købe gas fra Rusland for at stå stærkere i forhold til Gazprom, opbygge fælles gaslagre, indkøbe flydende gas fra USA og udnytte egne energiressourcer bedre, herunder kul. Ifølge den polske avis Gazeta Wyborcza er idéen dog ganske urealiserbart, og altså endnu engang ”skudt ned” på grund af manglende enighed bland medlemslandende.

Viljen til at indføre nye sanktioner over for Rusland er mildt sagt ikke høj nu, hvor sanktionerne vil ramme EU-landene selv. Skulle EU for alvor ramme russerne på pengepungen er det ikke gasimporten, men især olieimporten fra Rusland, der skal rammes. En olieboykot ville ramme ikke mindre end 44 procent af indtægterne til Ruslands føderale budget, for gassen er tallet blot 6 procent.

Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier og Østrigs Werner Faymann taler imod indførelse af nye sanktioner over for Rusland, og for få dage siden forhandlede Gazproms Aleksej Miller med den østrigske regeringskontrollerede koncern OMV og økonomiminister Reinhold Mitterlehner. Her var udmeldingen, at samarbejdet skulle forstærkes. Østrig ville endda øge importen af gas fra ”North Stream” og måske også få gas fra den planlagte gasledning ”South Stream”, uanset at Europaparlamentet har udtalt ønske om helt at standse færdiggørelsen af ”South Stream”.

Også den socialistiske regering i Bulgarien har gentaget sin støtte til ”South Stream” projektet. Bulgarien har ikke samme frygt for Rusland som polakkerne og balterne, heller ikke efter den russiske annektering af Krim, og har erklæret at landets interesser bestemmes ikke alene ud fra, hvad der behager EU.

Dette selvom Kommissionen har sat flere spørgsmålstegn ud for aftalerne med Gazprom. Indtil nu står Bulgarien fast, og har i lighed med den ungarske regering hverken accepteret eller svaret på Kommissionens indvendinger.