Sanktionskrigen koster Vesteuropa dyrt

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU/Rusland: Sanktionskrigen med Rusland har fra 2013 til 2015 kostet de vestlige lande 60.2 mia. dollar. Det tal har det franske forskningscenter for verdensøkonomi (CPII) nået frem til i en analyse.

Tyskland har været hårdest ramt med et indkomsttab på omkring 830 mio. dollar pr. måned efterfulgt af Ukraine, Polen, Holland, Frankrig og Japan. Før sanktionskrigen udgjorde samhandelen med Rusland 2.3 pct. af de vestlige landes samlede udenrigshandel, dog ulige fordelt på lande og brancher.

Faldet i eksport til Rusland har iflg. den franske analyse uventet været størst for de varer, der ikke har været ramt af den russiske embargo. Det kan skyldes den generelle nedgang i samhandelen pga. faldende oliepriser.

Modstanden mod sanktionerne har over de sidste måneder været mærkbart voksende i EU-landekredsen, også i Tyskland og Frankrig. Flere tyske delstater, fx Bayern og Türingen, har sagt fra over for sanktionerne, og iflg. ITAR-TASS nu også den italienske region Lombardiet.

EU-topmødet for nylig forlængede ikke desto mindre sanktionerne for endnu et halvt år efter opfordring fra Merkel og Hollande. De henviser til, at Minsk II aftalen endnu ikke er fuldt gennemført.

Problemet er, at det næppe sker overhovedet, for parterne udlægger Minsk-teksten meget forskelligt. Ukraine har således indtil videre sagt fra, når det gælder afholdelsen af valg i Donetsk og Luhansk, og mener, at Minsk II aftalen i for høj grad tilgodeser russiske interesser.

Beslutningen på EU-topmødet fremgik ikke af de officielle erklæringer. Efter sigende blev beslutningen først taget efter en længere lukket debat. Donald Tusk skal her have givet løfte om at sanktionerne og forholdet til Rusland generelt bliver diskuteret på EU-topmødet i oktober måned.

Med Brexit har ”høgene” i sanktionsspørgsmålet mistet indflydelse, så spørgsmålet er, om sanktionerne bliver forlænget ud over januar 2017.