Georgiens geopolitiske udfordinger

Georgien har efter krigen mod Rusland i 2008 forbedret forholdet til Rusland, men store problemer venter forude. 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, Syddansk Universitet

Georgien: Sidste år kom partiet Georgiens Drøm til magten i Georgien, og både regeringen og præsidenten Margvelasjvili lagde op til en forbedring af forholdet til Rusland, dog uden at sætte tilnærmelsen til Vesten over styr. En prøve på dette har været Georgiens linje i spørgsmålet om den dybe frihandelsaftale og associeringsaftalen med EU.

Efter Euromaidan og den russiske annektering af Krim har Tblisi bekræftet den europæiske linje. Målet er, i hvert fald officielt, at få underskrevet aftalerne med EU inden sommer og til efteråret at få genoptaget forhandlingerne om optagelse i NATO.

Efter krigen mellem Rusland og Georgien i 2008 og Abkhasiens og Sydossetiens løsrivelse blev de diplomatiske forbindelser mellem Rusland og Georgien helt afbrudt. Ikke meget er genvundet siden, bortset fra fjernelsen af den russiske embargo på georgisk vin og fødevarer og genoptagelse af lufttrafikken.

Rusland har ikke tænkt sig at fravige anerkendelsen af Abkhasiens og Sydossetiens uafhængighed, hvilket er et krav fra Georgiens side. Men der har svirret med rygter om, at Rusland måske ville anerkende en eller anden konføderation med Georgien, forudsat Georgien helt opgiver NATO-medlemskabet.

Ganske som indbyggerne på Krim har borgerne i Sydossetien og Abkhasien fået udsted russiske pas, og i den sidste tid har det været diskuteret, om de to udbryderregioner på et tidspunkt kunne komme til at dele skæbne med Krim og inden så længe blive regulært indlemmet i Rusland.

Efter alt at dømme er der ikke interesse i Abkhasien for at blive optaget i Rusland, men Abkasien bruger i dag rublen som valuta, russisk er det officielle sprog, og 30.000 får russisk pension.

Abkhasien og Sydossetien er ikke det eneste territoriale problem for Georgien. Ganske som provinsen Gagauzien gør det for regeringen i Moldova, volder de to sydlige provinser Samtske-Javakheti og Achalkaki regeringen problemer. Flertallet af indbyggerne (”ormianerne”) taler georgisk, men har russisk som andetsprog, og Rusland er begyndt at udstede russiske pas også til netop denne befolkningsgruppe.

Da Tyrkiet i 1952 blev medlem af NATO, oprettede det daværende Sovjetunionen en militærbase i Dzawachetien, og regionen blev derefter lukket for omverdenen. Basen blev først nedlagt i 2007, og regionen gik derefter nærmest i glemmebogen og blev forsømt, men i dag, efter ”Krim-krigen” er denne sydlige region af landet igen på det politiske landkort. Lederen, Szirak Torosjan bebuder et regulært oprør i regionen, hvis skulle NATO medlemskabet blive en realitet.