Polsk præsidents tale i København bragte ingen overraskelser, men en spændende tid venter forude

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Danmark: Polens præsident var torsdag og fredag i København som led i en diplomatisk offensiv op til NATO-topmødet i Warszawa i juli måned. Han ankom fra Oslo, og at den første rejse gik til Norge var ikke tilfældigt. For Polen planlægger anlæg af en gasledning fra Norge via dansk farvand til Polen for at frigøre sig helt fra import af gas fra Rusland.

Torsdag holdt han møde med sin danske kollega, om fredagen en forelæsning på Københavns universitet, og hans budskaber var ikke uventet, at NATO skal styrke sin østflanke, og medlemslandene, også Danmark, helst skal forøge militærudgifterne markant.

Ruslands imperiale politik er i polsk optik en stigende trussel og kræver passende modsvar. Polen og de baltiske lande føler sig i særlig grad truede. De er ganske vist medlemmer af NATO og som sådan beskyttet af artikel 5 i NATO-traktaten, men NATO vil i praksis få svært ved at forstærke sig hurtigt nok militært i tilfælde af en krise og/eller krigssituation i Østersøregionen. Derfor udstationeringen af NATO-tropper og de NATO-øvelser, der stadig er i fuld gang i Østersøområdet.

Den nuværende eskalation er sin pris. Hviderusland har i hvert fald reageret gennem at forstærke det militære samarbejde med Rusland. Fortsat optrapning af konflikten med Rusland kan risikere føre til regulær krig. Derfor taler Polen, givetvis efter pres fra Tyskland, om behovet for dialog med Rusland netop for at mindske krigsrisikoen, sagde Andrzej Duda.

Beslutningen om, at gennemføre forstærkningen af NATOs østflanke bliver helt sikkert vedtaget i Warszawa til juli. Størst opmærksomhed bliver derfor formentlig rettet mod, hvordan de polske værter håndterer topmødet.

Sikkerhedsforanstaltningerne i Warszawa bliver i hvert fald omfattende, og de er måske mest rettet mod at undgå demonstrationer rettet mod den polske regering tæt på konferencecentrene. Som bekendt hersker der lige nu nærmest politisk borgerkrig i Polen.

Duda kom også ind på det emne under sin forelæsning på Københavns universitet. Han forsvarede ikke uventet sin egen og den polske regerings håndtering af striden om den polske forfatningsdomstol.

Forholdet mellem Polen og Tyskland og Polen og EU er lige for tiden ikke godt, og meget skyldes netop striden om forfatningsdomstolen. Også i USA forstærkes kritikken af den polske regering. Bill Clinton har kaldt den politiske udvikling i Polen og Ungarn farlig for demokratiet, ja brugt udtrykket ”putinisering”.

Flere har kaldt Polens reelle leder en ”populist” og sammenlignet ham med den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump. At flere amerikanske historikere og enkeltpersoner beskylder Polen for et medansvar for jødeudryddelserne under 2. verdenskrig skaber forargelse i Warszawa.

Spændende bliver, hvordan de udenlandske statsoverhoveder og gæster vil agere over for de polske værter. De vil nødigt give regeringen særlige fordele. Den polske regering vil til gæld gøre alt for at NATO-topmødet bliver en politisk gevinst. At det sker, er langt fra sikkert. Topmødet i Warszawa ser ud til at blive er meget mere sikkerhedspolitik og i høj grad også polsk indenrigspolitik.