Ungarn: ny jordskredssejr til Fidesz?

Alt tyder på, at ungarerne ved parlamentsvalget på søndag genvælger Viktor Orbán og landets regerende parti Fidesz.

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, Syddansk Universitet

Ungarn: Skattelettelser til familierne, 250.000 nye jobs og nedsættelse af priser på el og varme. Det har Fidesz gennemført over de sidste fire år, og det skal også få ungarerne til at genvælge Viktor Orbán og hans regering ved valget på søndag.

Alt tyder på, at Orbán får sin vilje. De sidste meningsmålinger viser, at blandt de ungarere der har taget beslutning, vil 51 procent vælge Fidesz, kun 25 procent centrum-venstre koalitionen ”Enhed”, en fempartiblok med Atilla Mesterhazy’s Socialistparti som største enkeltparti.

Det ekstreme højreparti Jobbik står til 18 procent eller en stigning i forhold til valget i 2010. Miljøpartiet LMP kan, at dømme efter meningsmålingerne, måske lige passere spærregrænsen på 5 procent. Andelen af vælgere, der ikke har afgjort, hvor de vil sætte krydset er beregnet til 25 procent.

Det er således sandsynligt, at Orbán og Fidesz gentager jordskredssejren fra 2010 og opnår det tofjerdedels flertal i parlamentet, der blandt andet gør det muligt at ændre landets grundlov.

At Orbán og Fidesz har over de sidste fire år været udsat for berettiget kritik for at bryde det liberale demokratis spilleregler, ser ikke ud til at have den store virkning på vælgerne. Ja, selv Erdogan i Tyrkiet sejrede ved lokalvalgene sidste weekend, trods korruptionsanklager og indgreb over for domstolene og medierne, og Vladimir Putin’s popularitet er i Rusland stigende selv efter vinterolympiaden i Sochi og annekteringen af Krim.

Forude venter et Europaparlamentsvalg, hvor højrepopulistiske partier står til at få en stor fremgang. Kort sagt, det etablerede liberale demokrati og de liberale og socialistiske ”mainstream” partier og, ikke at forglemme, EU selv har det ikke for godt lige nu.

Orbán ser ligefrem ud til at vinde stemmer på at gå imod EUs og Den Internationale Valutafonds krav. Forud, erklærede han i sin sidste store tale før valget, venter der Ungarn nye slag med den finansielle verden og de internationale karteller og med EU.

EU-medlemskabet er, siger han, ikke er en ”bed of roses”, men ”well considerd interest” for Ungarn og et svært sted at være. Men at melde sig ud er at gå for langt, selv om meningsmålinger har vist, at et flertal mener EU ”gør mere skade end gavn”. Det synspunkt er ungarerne jo ikke alene om at indtage i Europa.

Heller ikke Orbán’s ret gode forhold til Vladimir Putin ser ud til at skade, for eksempel har han har indgået en gigantkontrakt med Rusland om bygning af to helt nye enheder ved atomkraftværket i Paks. Ungarn hører bestemt ikke til ”høgene”, når det gælder sanktioner mod Rusland, men har tilbudt at tage del i den ”bløde” del af Ukraine-politikken ved at sende OSCE observatører til Ukraine op til præsidentvalget den 25. maj.

”Orbánisme” er ikke en politisk form, der bekommer Bruxelles og Washington særlig godt. Som sagt af en af oppositionspolitikkerne, Gordon Bajnai bliver valget i Ungarn ”frit men ikke fair”, blandt andet fordi medierne dækker valgkampen skævt. Ungarn og Europa kommer nok til at leve med Viktor Orbán i endnu fire år.