Lille Rusland i Moldova
Udbryderregionen Transdnjestr i Moldova er russisk orienteret. Nu vil regionen være en del af Rusland.
Af Ota Tiefenböck
Moldova: Omkring 35 kilometer øst for Moldovas hovedstad Chisinau spærrer kæmpemæssige betonklodser vejen. Bevæbnede mænd i uniform forlanger pas, og grøn-rød-sorte flag på begge sider af vejen blafrer i vinden. Transdnjester er officielt en del af Moldova og til dato har intet land i verden anerkendt Republikken Transdnjesters eksistens. Det hindrer dog ikke landet i at have grænseovergange, eget militær, postvæsen, parlament, præsident og transdniester rubel som egen betalingsvaluta.
Republikken er et hjemsted for omkring 500.000 tusinder russer og ukrainere, som efter Sovjetunionens opløsning og Moldovas uafhængighed var bekymret for landets mulige sammenlægning med Rumænien og for at blive opslugt af Moldovas rumænsk talende befolkning. Frygten og selvstændighedstankerne resulterede i en blodig borgerkrig, hvor det lykkedes Transdniester at forsvare sin selvstændighed. Situationen har været status quo lige siden, men områdets uafklarede status ulmer stadig under overfladen og efter begivenhederne i Ukraine og på Krim er blevet ekstra aktuelle.
Transdnjestr rettede i sidste uge en henvendelse til det russiske parlament om at blive optaget i Den Russiske Føderation, i lighed med Krim. Der er indtil videre ikke kommet noget officielt svar fra Rusland, men mange eksperter og analytikere mener, at Transdnjestr kan blive den russiske præsident Vladimir Putins næste mål.
At forbinde Transdnjestr med Rusland vil nemlig skabe en korridor, helt fra den georgiske udbryderrepublik Abkhasien, over Krim, Odessa og til Transdnjestr og på den måde for alvor markereRuslands geopolitiske interesser. EU har foreløbigt svaret ved at fremrykke underskrivelsen af Moldovas associeringsaftale med EU til juni. Det er dog tvivlsomt, hvorvidt det er den rette løsning på situationen, da hovedparten af den moldoviske befolkning ønsker ifølge de seneste meningsmålinger en orientering mod Rusland.