Vestens X faktor i Ukraine

Lad mig sige det med det samme: Den russiske præsident Vladimir Putin og udenrigsminister Sergej Lavrov er ikke min kop te. De er blandt de absolut sidste mennesker på denne jord, jeg sympatiserer med, men jeg må desværre sige – er ikke meget for det – at jeg forstår den kritik, de retter mod USA og EU omkring de seneste begivenheder i Ukraine.

De vestlige selvpromoverende politikere, som alle sammen pludselig dukker op på Uafhængighedspladsen i Kijev for at udtrykke deres støtte til demonstranterne, er simplethen for meget. Den sidste var den amerikanske senator John Mc Cain, som talte til demonstranterne og mødtes med de ukrainske oppositionsledere i går og uden tvivl sagde massevis af kloge ting om de vestlige værdier.

Men helt ærligt, hvad laver John Mc Cain over hovedet på Uafhængighedspladsen i Kijev? Hvad vil hans demokratiske tankegang sige til, hvis eksempelvis den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov dukkede op ved en Occupy Wall Street demonstration og udtrykte sin uforbeholdne støtte til demonstranterne i New Yorks gader?

Det er smukt, at vi i den vestlige verden ønsker et demokratisk Ukraine. Vi skal utvivlsomt gøre alt hvad vi kan for, at de ukrainske demonstranter får sikret deres grundlæggende menneskerettigheder og vi skal protestere imod en hvilken som helst anvendelse af magt mod fredelige demonstranter. Resten, altså hvilken politisk orientering ukrainerne vælger, må vi overlade til ukrainerne selv.

Vi ønsker at hjælpe Ukraine på vej mod et demokratisk samfund, men vi må ikke glemme, at den ukrainske regering er demokratisk valgt, og at der i Ukraine også er mennesker, som mener noget andet, end demonstranterne i Kijev. Vi bliver nødt til at overholde de selvsamme demokratiske midler, som vi ønsker, andre skal overholde. Trusler eller indblanding i andre landes interne anliggender hører ikke i blandt dem.