61 mia. i støtte til Ukraine, men hvor langt hjælper det?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Debat: Som omtalt bl.a. i mreast.dk har Repræsentantenes Hus efter 4 måneders forsinkelse vedtaget at yde 61 mia. dollar mere i støtte til Ukraine. Heraf skal 23 mia. gå til “restocking”, til opfyldning af lagre af våben og ammunition og kan leveres ret hurtigt. 13.8 mia. ydes til mere avancerede våben og vil trække ud i tid, de fleste er endnu ikke i ordre. 10 mia. ydes som økonomisk støtte og mest i form af lån.

Følgerne diskuteres ivrigt, også blandt militæreksperter. Her forventes, at Rusland i nærmeste måneder og uger optrapper den offensiv, vi har oplevet de sidste måneder udover den “creepting advance” vi har set indtil nu. Steven Evards fra EUs mindre institut EUISS mener, at de nye våben måske kommer for sent. Vigtigst lige nu, siger han og andre, er at få styrket det ukrainske luftforsvar.  En del våben og ammunition går tabt pga korruption. Det er desuden ingen hemmelighed, at Ukraine har store problemer med at skaffe soldater. At rekruttere 400-500.000 flere forekommer urealistisk. Rusland skaffer lige nu 30-40.000 flere soldater om måneden.

I de seneste måneder har Rusland været i stand til at ramme Ukraines energi-infrastruktur meget hårdt. Flere våben vil helt sikkert trække krigen yderligere i langdrag. Rusland vil, siger militæreksperter, antagelig koncentrere sig om områder, hvor Ukraine står svagest, eksempelvis området vest for byen Avdijivka i det vestlige Donbas. Ud over Ukraine betyder vedtagelsen i Kongressen mere militær støtte til Israel og Taiwan og derudover konfiskation af endnu flere russiske aktiver placeret i vestlige banker.

“Ondskabens akse”, (Rusland, Kina og Iran) skal besejres, lyder det. Troen på “pax americana”, vestlig, underforstået amerikansk dominans globalt, lever, vel ikke i bedste velgående. Det er ikke let at føre krig på tre fronter på samme tid.