60-året for folkeopstanden i Ungarn

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: Den 23. oktober 1956, for 60 år siden, begyndte folkeopstanden i Ungarn. Den varede kort og blev slået ned med brutal magt med den sovjetiske invasion allerede den 4. november. Omkring 250.00 flygtede ud af landet, og Imre Nagy og andre ledere under opstanden blev henrettet året efter.

Opstanden fik meget store konsekvenser både i og uden for Ungarn. Der havde før været uro og protester i Østeuropa, i Plzen og i Østberlin i 1953 eksempelvis, men ikke i samme målestok. Det sovjetiske overherredømme i Østeuropa havde slået revner, men Vesten var ikke i stand til at gribe ind militært af frygt for atomkrig.

Samtidig med folkeopstanden i Ungarn rasede Suez-konflikten, som bragte England og Frankrig på konfrontationskurs, ikke alene med Sovjetunionen men også med USA. Frygten for en ny verdenskrig var derfor stor.

Den ungarske opstand førte til splittelse på den europæiske venstrefløj og svækkede de kommunistiske partier alvorligt. Eurokommunismen så dagens lys. En følge af opstanden og Sovjetunionens nye linje i udenrigspolitikken var striden mellem Maos Kina og Khrustjovs Sovjetunionen.

Senere blev Sovjetunionens kontrol over Østeuropa udfordret igen, med Prag-foråret i 1968, som også blev slået ned med brutal militær magt.

Fra begyndelsen af 1960erne slog Janos Kádár ind på en mere blød linje, praktiserede en såkaldt “goulashkommunisme” og gennemførte økonomiske reformer. Ungarn blev den “glade barak” i Østeuropa. Det så Sovjetunionen gennem fingre med, så længe Kádár havde kontrol over situationen.

 

Da “kontrarevolution” i 1988-89 blev erstattet af “folkeopstand” var det beviset på, at kommunismen var faldet – også i Ungarn.

Allerede i 1987 blev der blevet oprettet nye partier, eksempelvis Fidesz.

Blandt grundlæggerne var den dengang kun 22-årige Viktor Orbán, Ungarns kontroversielle national-konservative ministerpræsident i dag.