40-året for mordet på Jerzy Popiełuszko, frihedens og solidaritetens præst

Af Jimmi Eklöv

Polen: Den 19.oktober 2024 markerede man i Polen 40-årsdagen for mordet på den katolske præst Jerzy Popiełuszko, en central skikkelse i kampen for frihed og menneskerettigheder under kommuniststyret i Polen

Popiełuszko blev brutalt myrdet af det polske sikkerhedspoliti i 1984, men hans betydning for Polens frihedsbevægelse og Solidaritetsbevægelsen er fortsat dybt indgraveret i landets historie

Jerzy Popiełuszko, var allerede som ung præst kendt for sin hengivenhed til at forsvare menneskelig værdighed og frihed, særligt i en tid, hvor den kommunistiske stat strammede grebet om befolkningen. Han blev en tæt allieret af Solidaritetsbevægelsen. Solidaritet kæmpede ikke blot for arbejdernes rettigheder, men også for basale frihedsrettigheder i et system, der undertrykte enhver form for opposition. Popiełuszko støttede åbent denne bevægelse og blev en af dens mest markante åndelige ledere. Han forstod, at kampen for økonomiske og sociale rettigheder var uløseligt forbundet med kampen for moralsk og spirituel frihed.

Popiełuszko afholdt hver måned en særlig messe kaldet “Messer for Fædrelandet” i sin kirke i Warszawa, hvor han talte om nødvendigheden af frihed, sandhed og retfærdighed i kampen mod undertrykkelse. Det var i disse prædikener, at han indgød håb hos millioner af polakker, som ellers følte sig knuget under regimets kontrol. Det betød dog også, at han konstant var under overvågning af det hemmelige politi og blev udsat for trusler. Den 19. oktober 1984 blev Popiełuszko bortført af det polske sikkerhedspoliti, brutalt tortureret og myrdet på bestialsk vis. Hans død chokerede ikke bare hele Polen men også det internationale samfund, og hans begravelse blev en massiv demonstration af folkelig sorg og vrede over regimets brutalitet. Over 250.000 mennesker deltog, og hans grav ved St. Stanislaus Kostka Kirken i Warszawa blev straks et pilgrimssted som man stadig kan besøge den dag i dag.

Jerzy Popiełuszko var ikke blot en politisk figur, men i høj grad en religiøs leder, der forankrede sin kamp for frihed og retfærdighed i katolsk teologi. For ham var kampen mod kommunismen ikke kun en politisk strid, men et moralsk og åndeligt opgør mellem sandhed og løgn, frihed og undertrykkelse. Hans prædikener reflekterede en dyb forståelse af, at sandhed og frihed ikke blot er menneskelige idealer, men også fundamentale principper i Guds plan. Et centralt tema i Popiełuszkos prædikener var opfordringen til at forblive tro mod sandheden, selv når det var farligt. 

I en prædiken sagde han:

“Sandheden kræver mod, fordi den ofte indebærer at stå alene. Men uden sandhed kan der ikke være nogen frihed, for frihed er ikke blot retten til at gøre, hvad man vil, men muligheden for at leve i overensstemmelse med sin samvittighed. Sandhed og frihed er som to søjler, der understøtter menneskets værdighed, og hvis vi mister den ene, falder den anden.”

Popiełuszkos prædikener havde ikke bare en dyb resonans i en tid, hvor frihed og sandhed blev undertrykt af staten. Men hans budskab er tidløst og rækker ud over hans samtid.
Hans opfordring til at leve i sandhed og kæmpe for frihed, og minder os om, at ægte frihed aldrig kan eksistere uden sandhed.