Zelenskys kommunikationsstrategi, de modsat rettede udmeldinger

Volodymyr Zelenskij Foto- Mykhaylo Markiv : The Presidential Administration of Ukraine

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Der er i øjeblikket stort fokus på de kommunikationsstrategier, som benyttes af parterne i Ukraine-konflikten. I en artikel, skrevet for Zentrum für Osteuropa und Internationale Studien i Berlin præsenterer den tjekkiske Østeuropa-forsker, Valentina Korablyova en interessant analyse af den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky’s strategi.

Zelensky blev i 2019 valgt til præsident på løftet om fred. Han havde ikke forud deltaget aktivt i oprøret på Maidan og fik ved valget ganske mange stemmer i det østlige og sydøstlige Ukraine. Nu står han så i spidsen af et land i alvorlig strid med Putin´s Rusland. Som andre statsledere ønsker han via konflikten at skaffe sig større opbakning på hjemmefronten. Derfor har udmeldingen været: konflikten med Rusland er ikke ny, den har stået på i årevis, og den vil vare ved i lang tid. Situationen er ”tragisk”, men ikke farlig. Gå derfor ikke i panik. Forbliv rolig, glæd jer til sommeren og til VM i fodbold, livet går videre, lyder det.

Meget vigtigt for Zelensky har været og er at berolige de udenlandske investorer. Tingene er under kontrol. Vi har fået et stærkt militær, som er i stand til at afskrække Rusland. Men udmeldingerne har været modsatrettede. Han har talt om fred, samtidig med at han advarer mod Ruslands hensigter. Vesten skal indføre præventive sanktioner over for Rusland, kort sagt indføre sanktioner mod Rusland før et russisk militært angreb på Ukraine. Skylden for problemerne lægger han over på sin forgænger, Petro Porosjenko og på den korrupte magtelite hjemme (oligarkerne) og i udlandet, som profiterer af krisen og samarbejder med Rusland.

Nord Stream 2 er blot ét af mange eksempler. Korablyova gør opmærksom på, at Zelensky normalt taler forsigtigt om sine modstandere i udlandet, nævner dem sjældent ved navn. I stedet bruger han sætninger som denne: ”alle ved, hvem der besatte Krim, og hvem der støtter separatisterne”. På spørgsmålet, om hvorvidt Putin er en morder, svarer han undvigende for ikke at lade konflikten eskalere yderligere. Han forsøger at være en ”pragmatisk anfører”. Politiske ideologier er ikke hans kop te, hellere tale bredt og patriotisk. Som andre politikere siger han ét udadtil, noget andet bag lukkede døre. Det gør det også muligt at udsende flere forskellige signaler på samme tid. Det er ikke en ualmindelig egenskab hos politikere generelt.

Zelensky´s kommunikationsstrategi og adfærd generelt har ikke vakt udelt begejstring. På den nyligt afholdte sikkerhedskonference i München, skriver ””onet.pl” (21.2.2022) havde mange deltagere det ikke helt let med at rejse sig og hylde Zelensky efter hans tale til de forsamlede. Mange ville sikket foretrække den mere forudsigelige Petro Porosjenko som præsident.

Hos en del i Vesten råder der en betydelig ”Ukraine-træthed”. Mange af problemerne i landet er selvforskyldte. Men Ukraine er et stort land og geopolitisk vigtigt, placeret mellem Europa og Rusland. Vesten er derfor tvunget til at engagere sig i konflikten. Et ømt punkt for Ukraine har været økonomien, som er tæt forbundet med den stadig højere korruption. I 1991 havde Ukraine et nationalprodukt (BNP) på niveau med Polens, i dag er det på halvdelen og under Tjekkiets. Og udsigterne lige nu, med konflikten med Rusland og stærkt voksende energipriser er mørke, mørke, er mildt sagt. Flyvninger til og fra Ukraine og i Ukraine selv falder turismen lige så. Udlændinge forlader landet af frygt for krig.

Share This