Zelenskyjs kampagne mod oligarkerne ser ud til at bære frugt

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Over de sidste år er det lykkes Ukraines præsident at styrke sin personlige magtbase. Det fastslås i en analyse fra Carnegie Endowment (10.8-2021). Ét af flere midler er optrapningen af kampen mod landets rige oligarker, ”de-oligarkisering”. Den blev fremskyndet i begyndelsen af året, hvor opbakningen til Zelensky iflg. meningsmålingerne var for nedadgående. Og den kamp har vist sig at ikke at være så håbløs, som mange havde forventet.

Kampen mod de rige oligarker giver pote hos vælgerne. Et stort flertal forholder sig mildt sagt kritisk over for landets oligarker. I første omgang gik kampagnen ud over den russisk-orienterede oligark og medieejer, Viktor Medvedtjuk, som ud over sanktionerne mod hans TV-kanaler blev bragt i husarrest.

Det nationale Sikkerheds og Forsvarsråd har fået mere magt på bekostning af landets domstole. Præsidentens ”vertikal” er blevet kraftigt styrket. ”Onde tunger” ser en vis lighed med udviklingen i Rusland, hvor Vladimir Putin som bekendt også bragte oligarkerne under egen kontrol. I den ukrainske udgave af de-oligarkisering defineres en ”oligark” som en person med over 80 mio. dollar i formue og med magt over medier og med indflydelse på politik.

De nye love regulerer adgangen til privatiseringer, forbyder oligarker at finansiere politiske partier og tvinger dem til at oplyse om deres indkomster. Offentligt ansatte i administrationen må ikke uofficielt holde møder med oligarker. Gør oligarker modstand, kan yderligere en skærpelse af lovgivningen komme på tale. Oligarker kan stadig drive forretninger, men inden for andre rammer end før.

Det var på forhånd ventet, at de-oligarkisering lovene ville støde på modstand i parlamentet, men det skete ikke ved 1. behandlingen af lovforslagene. 2. behandlingen er til manges utilfredshed blevet udskudt til efteråret. Zelenskyj har efter alt at dømme opnået, at oligarkerne optræder mere forsigtigt og har skiftet taktik. De søger nu i stedet at øve indflydelse på politikere og (især) præsidenten på individuel basis. Det gælder i hvert fald oligarkerne Rinat Akhmetov, Viktor Pintjuk og Dmitri Firtash.

Forholdet mellem Zelenskyj og Pedro Porosjenko og Viktor Medvedtjuk er derimod langt mere anspændt. Fra amerikansk side, og sjovt nok også fra russisk, er der blevet stillet krav om at få stillet Kolomojski, Zelenskyjs gamle allierede, for retten. Oligarkerne har som sagt ikke anden udvej end at bøje af og ændre taktik (”play along the president”). De har i hvert fald ikke mulighed for og interesse i at flygte til Rusland, og det at flygte til Vesten er blevet farligere for dem.

Umiddelbart har den strammere kurs over for oligarkerne øget opbakningen til Zelenskyj hjemme og i vestlige lande og hos Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Arsen Avakov’s overraskende tilbagetræden som indenrigsministeriet har bragt indenrigsministeriet under præsidentens fulde kontrol.

Zelenskyj har også brugt den optrappede konflikt med Rusland til at styrke sin magtbase. Kort sagt, en ny æra er påbegyndt i ukrainsk politik. Hvilken form for regime vi vil få på sigt, er svært at sige på indeværende tidspunkt. Et liberalt demokrati af vestlig type er ikke mest sandsynligt.