Wir schaffen das: Næsten 1 mio. ofre for lovovertrædelser begået af migranter

Illustrationsfoto: Wikiolo

Af Michael Skovgaard

Tyskland: En ny opgørelse viser, hvor mange ofre for forbrydelser begået af migranter fra primære oprindelseslande, der reelt er tale om – og tallet er stigende. Det skriver Focus Online.

Fra 2014-2025 var 426.000 tyskere ofre for lovovertrædelser begået af migranter fra de 10 førende oprindelseslande. I det samme tidsrum var 512.000 ikke-tyskere ofre. Det er partiet AfD‘s udlægning af nogle tal, som er fremkommet efter et spørgsmål stillet i Forbundsdagen. Blandt de 10 lande er det primært migranter fra Syrien, Afghanistan, Irak, Marokko og Algeriet, som topper listen.

Alt i alt er der således tale om 938.000 ofre. Teoretisk set kan der være tale om et vist antal turister blandt gerningsmændene, hvilket dog næppe er sandsynligt. Syrien er i top, når det gælder tyske ofre, med  godt 135.000 mistænkte gerningsmænd efterfulgt af Afghanistan med godt 72.000.

De laveste tal finder man i tidsrummet 2020-2021 under corona-nedlukningen, men ellers har tallene været støt stigende siden 2014. Statistikken omhandler dog alle lovovertrædelser og giver ikke noget klart billede af typen af lovovertrædelser, da alt fra lommetyveri til drab er medregnet. Men generelt er mænd i klart overtal.

Eksperter er uenige om årsagerne. Nogle hævder, at de dårlige sociale betingelser i Tyskland er den primære årsag, mens andre mener, at de patriarkalske strukturer i de muslimske lande er hovedårsagen.   

Share This