Warszawa i chok, gaspriserne stiger med op til 1000 procent

Illustrationsfoto: Dreamstime

Polen: Viceborgmester i Warszawa, Renata Kaznowska har søndag meddelt en rekordstigning af gaspriserne for det kommende år. I kommunale ejendomme i forstadskvarteret Włochy vil gasregningen stige med så meget som 980 procent. I kvarteret Ursus skal forbrugerne betale 390 procent mere, mens forbrugerne i Ursynów får en 800 procent højere regning. Det bliver ifølge Kaznowska lejerne selv, der skal betale for denne stigning, da de ikke havde individuelle kontrakter med leverandørerne, skriver TVN24.

Kaznowska har offentliggjort en tabel, der viser “en stigning i månedlige opkrævninger for 2022 i Warszawa-Włochy. For eksempel: en husstand, der i år betalte for centralvarme og varmt vand PLN 101,68 (ca. 160 kroner) per måned, skal i 2022 betale PLN 640,05 (ca. 1.024 kroner), mens en lejlighed, hvor den månedlige regning i 2021 var PLN 231,33, skal i 2022 betale PLN 1.500,02. ota

Share This