Walesa og Kaczynski: To ærkefjender mødes i retten

Lech Walesa, Andrzej Kolodziej og den nu afdøde Lech Kaczynski i 1988, dengang som gode venner og på samme side af barrikaden Foto: Kafund

Polen: Polens tidligere præsident Lech Walesa og formand for Lov og Retfærdighedspartiet Jaroslaw Kaczynski mødtes torsdag ved et retsmøde i Gdansk. Kaczynski har stævnet Walesa for hans udtalelser angående flykatastrofen i Smolensk i 2010. Bølgerne gik højt, og de to politikere, som tidligere har samarbejdet i den polske fagforening Solidarnosc, har i dagens anledning betegnet hinanden ” som sit livs fejl og fejltagelse”, skriver polske medier.

Kaczynski forlanger en undskyldning fra Walesa for hans posteringer på Facebook, hvor han blandt andet skrev, at Kaczynski “ikke er rask og psykisk i balance” samt, at han ved Smolensk katastrofen har “givet ordre til flyets landing, selvom han vidste, at der var dårligt vejr og på den måde har forårsaget flykatastrofen”.

Dommeren gav de to statsmænd mulighed for at indgå forlig, men uden held. Der forventes en afgørelse i sagen den 6. december. ota

Share This