Walesa: Jeg skammer mig over vores regering
Polen: Polens tidligere præsident Lech Walesa skammer sig over den regering, der siden parlamentsvalget i oktober regerer i Polen. Det sagde han i et interview i Radio Zet.“Vores regering arbejder imod Polen og latterliggør os ude i verden, jeg skammer mig til at tage til udlandet, siger Lech Walesa.
Han opfordrer polakkerne til at give udtryk for deres utilfredshed, både i forhold til regeringen og landets præsident Andrzej Duda og foreslå at udskrive en folkeafstemning, som skal vise, hvorvidt polakkerne støtter det regerende parti Lov og Retfærdighedspartiets regering.
Det polske parlament vedtog tirsdag loven om landets forfatningsdomstol. Loven bliver kritiseret af oppositionen, som mener, at den vil begrænse forfatningdomstolens mulighed for at træffe beslutninger og dermed undergrave demokratiet i landet. ota