Wagnergruppen og dens betydning

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: I de seneste uger er der, også herhjemme, blevet fokuseret rigtig meget på den paramilitære Wagnergruppe. En hovedårsag hertil er, at den militære scene i så høj grad er flyttet til Donbas regionen. Som sagt i en analyse i det polske ugeskrift “do Rzeczy” er krigen i Ukraine lige nu mest kendetegnet ved “remis”, da hverken Rusland eller Ukraine har overtaget. Påstande gående på, at Rusland teknologisk er den svage part og derfor på sigt vil tabe krigen anses for at være overdreven, et udtryk for ønsketækning.

Særlig fokus har der været rettet mod kampene omkring Bachmut, hvor Wagnergruppen og dens leder Jevgenij Prigozjin har været helt i front og ikke kun på slagmarken, også i medierne. Prigozjin’s popularitet  har været stigende. Han har åbent klaget over utilstrækkelig ammunition og rettet skarp kritik mod forsvarsministeren (Sjojgu) og hærchefen (Gerasimov). Begge anklages for uduelighed. Ikke tilfældigt udeblev Prigozjin fra markeringerne den 9. maj  af sejren over Hitler-Tyskland under 2.verdenskrig.

Fænomenet Prigozjin er bevis på, at Rusland ikke er en “totalitær monolit”, styret af en enerådig tsar (Putin). Putin har lige nu ikke de store problemer, når det gælder den liberale opposition. Aleksej Navalny er som bekendt stadig bag lås og slå. Oppositionen kommer mest fra højre. Her finder vi partiet Retfærdigt Rusland, Det Liberal Demokratiske Parti samt kommunisterne. Hertil skal føjes Prigozjin’s gruppe samt Kadyrov og hans tjetjenske soldater. Derudover finder vi højreoppositionelle omkring Igor Girkin og Pavel Gubarev.

De var begge aktivt engageret i krigen i Donbas i 2014 og annekteringen af Krim. Girkin har beskyldt Putin for at være for “blød” og derfor ude af stand til at gennemføre krigen i Ukraine på effektiv vis. Forholdene inden for militæret kaldes “patologiske”; alt for mange soldater forfalder til druk. Det ekstreme højre har uofficielt tilladelse til at fremføre deres kritik. Siden 24. februar 2022 har Putin draget nytte af de private hære. De udfører det beskidte arbejde. Fanger i tusindtal hentes ud af fængsler og tvinges til tage del i krigen.

Det påstås, at Prigozjin satser på at overtage lederskabet af Retfærdigt Rusland og vælge at gå den politiske vej. Prigozjin har selv en kriminel fortid. Det er i sig selv ikke en forhindring. Det har Putin jo også. I 1970erne fik han en dom på 13 år. Han slap ud af fængslet 3 år før tid og engagerede sig derefter i gastronomi., solgte hotdogs og åbnede en dyr restaurant i St. Petersburg. På det tidspunkt havde Putin et topjob i byen.

Putin og Prigozjin blev gode venner, ja Prigozjin er ligefrem blevet “Putins kok”. I 2014 oprettede han Wagnergruppen. Så længe den kæmper på slagmarken og udfører dens pligter og ikke udgør en trussel politisk, er Putin tilfreds. Om Prigozjin kan fastholde lederrollen på den højre-nationale front, og om Putin forbliver ved magten ved vi af gode grunde ikke.