Vraget præsidentkandidat fører i meningsmåling til præsidentvalget, men får han lov til at stille op?

Rumænien: I den aflyste første runde af det rumænske præsidentvalg vandt den relativt ukendte rumænske politiker Calin Georgescu, som primært førte kampagne på det sociale netværk TikTok. Valget blev aflyst, da det ifølge rumænsk efterretningstjeneste blev manipuleret af Rusland, en påstand, der senere viste sig ikke at være rigtig.
Præsidentvalget bliver således gentaget 4. maj, men ifølge de seneste målinger fører Georgescu igen med 37 procent af stemmerne, langt foran Bukarest borgmester Nicusor Dan. Det er dog uklart, hvorvidt Georgescu over hovedet får lov til at stille op ved præsidentvalget.
Europe Elects har således offentliggjort to typer meningsmålinger. I den ene indgår Georgescu som kandidat, og her leder han som allerede antydet overbevisende, i den anden finder man ikke hans navn. Det er CURS-målinger offentliggjort tirsdag i sidste uge, som viser stigende støtte til Dan (21 %), som vill gå videre til anden runde mod Călin Georgescu (37 %).

Udelukkelse af en kandidat langtfra er en ukendt praksis i Rumænien. Forfatningsdomstolen havde nemlig inden valget i december løb af stablen forhindret den kontroversielle Diana Iovanovici Sosoaca i at stille op til præsidentposten. Forfatningsdomstolen afgjorde, at hendes antisemitiske og anti-vestlige offentlige udtalelser – sammen med forslag om tættere forbindelser til Moskva – betød, at hun er en fare for demokratiet og landets medlemskab af EU og NATO. Sosoaca er ganske vidst noget speciel og kendt for sine kontroversielle holdninger, men i et demokratisk samfund, burde det ikke være en hindring for at stille op ved et demokratisk valg. ota