Visegrad-samarbejdet forsøges genoplivet

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Centraleuropa: Samarbejdet mellem Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, kaldt Visegrad-samarbejdet (V4) har lidt hårdt på grund af krigen i Ukraine. Sidste møde mellem statslederne i de tre lande blev afholdt i begyndelsen af marts og i et udvidet format, med deltagelse af Storbritannien. Slovakiet indtager lige nu formandskabet for V4 og forsøger, forlyder det, at få indkaldt til et topmøde i slutningen af oktober.

Forholdet mellem Ungarn og Polen har været særlig hårdt ramt. Årsagen er de to landes forskellige syn på krigen i Ukraine. Begge har fordømt den russiske invasion, men hvor Ungarn ser krigen som et oprør mellem to slaviske nationer, betragter Polen sig selv som en del af krigen og på den ukrainske side. Polen leverer våben til Ukraine, Ungarn fokuserer på humanitær bistand og på at få gang i forhandlingerne om en fredsordning.

Nu forsøges der at bygge bro mellem Warszawa og Budapest, at slå på det fællesskab der trods alt eksisterer mellem de to lande, Det kom frem under et interview sidste søndag med Viktor Orban og Mateusz Morawiecki, de to landes ministerpræsidenter. Ungarn og Polen har tætte bånd historisk. Begge har deres konflikter med det liberale mainstream og med EU.

Tjekkiet og Slovakiet bevægede sig efter sidste valg i en klart mere pro-liberal og EU-venlig retning og dermed en hård kurs over for Rusland. Men den politiske stabilitet er lige nu på lavpunktet. Regeringen i Bratislava forsøger at regere videre som mindretalsregering. Det kniber også med sammenholdet i den tjekkiske regering. For nylig mødte over 70.000 op til anti-regering demonstrationer. Polen skal have valg senest i 2023. Her er udfaldet usikkert.