Vil EU droppe russisk gas, og hvad har Rusland reelt tjent siden krigens start?

Af Michael Skovgaard

EU/Rusland: I Bruxelles venter der en vigtig beslutning, som måske kan få afgørende indflydelse på den russiske økonomi. Der er tale om et totalt stop for alle former for russisk gas fra og med 2027 – det skriver Focus Online.

Trods sanktionerne køber EU stadig store mængder gas fra Rusland. Ikke gennem rørledninger som tidligere, men i form af flydende gas (LNG). Ifølge et Greenpeace-studie har EU købt 13 mia. kubikmeter gas af Rusland i indeværende år. Siden krigens start i 2022 har Frankrig, Spanien, Belgien og Holland købt russisk gas til en værdi af 34 mia. euro. Det er væsentlig mere end det beløb, som landene har ydet i form af militærstøtte til Ukraine – nemlig 21 mia. euro. Det indebærer, at så længe EU-lande køber russisk LNG, er de med til at finansiere Ruslands krig.

Største enkelte importør er franske Total Energies. Firmaet er også involveret i russiske gasfirmaer, hvor det har haft et afkast på 6 mia. euro. Ifølge tænketanken Ember importerede EU mere russisk gas i 2024 end i 2023. En femtedel af al europæisk gasimport stammer fra Rusland, og tallet er steget i 2025.

Tyskland køber relativt lidt LNG direkte. Men et statsligt tysk selskab har en kontrakt med Rusland som følge af den tyske stats overtagelse af Gazprom Tyskland – eller SEFE (Securing Energy for Europe). Her lyder beløbet på 2,9 mia. euro årligt. Gassen lander i den franske terminal i Dunkerque og fordeles i det europæiske net. Dermed optræder beløbet ikke i de officielle tyske statistikker.

Pengene lander i Putins krigkasse. Ifølge Greenpeace er der tale om 1,3 mia. i skatter af beløbet, hvormed Rusland kan fremstille eller anskaffe 1,5 mio. artillerigranater, eller 50.000 kamikaze-droner eller 500 kampvogne.

Sanktioner skal vedtages enstemmigt i EU med risiko for et veto, hvilket  bl.a. Ungarn har gjort brug af, men et stop for russisk gas kan vedtages med et simpelt flertal. En beslutning er ikke nødvendigvis juridisk bindende, men det kan give virksomheder som SEFE en mulighed for at opsige gældende kontrakter evt. efter en retssag og dom.

Et stop for russisk gas vil sandsynligvis påvirke de tyske gaspriser. Ifølge tænketanke Ember vil Tyskland have svært ved helt at undvære russisk gas, som lige nu udgør 3-10 procent af det samlede forbrug. Norge leverer hovedparten af gas efterfulgt af USA. Om Trump er en pålidelig handelspartner vil tiden vise. Men med et forbud mod russisk gas vil Europa blive stærkt af afhængig af amerikansk LNG og en usikker prisudvikling. Skulle Trump lukke for gashanen, skal Europa købe gas andre steder, og det kan blive en dyr fornøjelse. EU forsøger at imødegå scenariet med programmet REOpwerEU, hvor vedvarende energikilder skal udbygges for at mindske afhængigheden af gas.