Verdensbanken vil hjælpe Albanien til bedre sundhed

Et gadebillede fra Tirana  Foto: Ota Tiefenböck

Et gadebillede fra Tirana Foto: Ota Tiefenböck

Verdensbanken kommer Albaniens sundhedssektor til undsætning med et nyt lån

Af Mathilde Laurent

MathildeVerdensbanken ønsker at hjælpe Albaniens sundhedssektor og har bevilget landet et lån på 32,1 millioner euro. Det skriver den albanske tv-station, Albania Screen.

Selvom der er store forskelle fra region til region, så tegner der sig et overordnet billede af, at Albaniens sundhedssektor er i dårlig stand. Kun halvdelen af landets mest fattige er på nuværende tidspunkt dækket af sygesikring, og behandling af patienter på de forskellige hospitaler er præget af ineffektivitet og ulighed.

De høje sundhedsudgifter har ført mange familier ud i fattigdom, og derfor er det også et kendt faktum, at man ofte betaler under bordet for behandling på offentlige hospitaler.

Med lånet fra Verdensbanken ønsker man nu at komme problemerne til livs. Hensigten er at gøre sundhedssektoren mere tilgængelig for den bredere befolkning end set tidligere.

”At reformere sundhedssektoren er et kompleks arbejde, og der er stadig lang vej igen. Men den albanske regering har udvist stor dedikation til at sætte ind overfor problemerne med nye reformer indenfor adskillige kerneområder, såsom udvidelse af sygesikring og lavere priser på medicin”, siger Tahseen Sayed, Verdensbankens landsdirektør for Albanien.

Siden 1991, hvor Albanien tilsluttede sig Verdensbanken, da har landet indgået i 84 projekter, der har haft til hensigt at styrke landets infrastruktur og som dertil har omfattet en samlet lånesum på 2,1 milliarder amerikanske dollars.

Share This