Valgene i Moldova, Bulgarien og Rumænien
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Moldova/Bulgarien/Rumænien: I oktober skal vælgerne til stemmeurnerne i hele tre sydøsteuropæiske lande, Moldova, Bulgarien og Rumænien; i Bulgarien for 7. gang på blot 3år!
Præsidentvalget i Moldova er det tredje siden uafhængigheden, hvor præsidenten bliver valgt direkte. Den siddende præsident Maia Sandu, der er vestligt orienteret, søger genvalg. Hun udfordres af mere prorussiske kandidater. Den stærkeste af dem skønnes at være tidligere generalanklager Aleksandr Stoianoglo, der bakkes op af Socialistpartiet. Han er af modstandere blevet anklaget for korruption og misbrug under sin embedsperiode. At dømme efter meningsmålingerne står Sandu til at få flest stemmer i første valgrunde. Vælgere bosiddende uden for Moldova og i Transdnistria vil ikke kunne stemme. Valgdeltagelsen er vigtig, for en lav stemmedeltagelse vil formentlig ramme Sandu mest. EU har åbnet optagelsesforhandlinger med Moldova, uanset at landet langt fra lever op til kriterierne for medlemskab. Årsagen hertil er enkel, at fremme Sandu’s chance for genvalg. Moldova er et lille land, men frontlinjestat under krigen i Ukraine.
Bulgarien har siden 2020 oplevet kronisk ustabilitet. Vælgerne skal til valg 27. oktober og det for 7. gang på godt 3 år. GERB ser iflg meningsmålingerne endnu engang ud til at blive største parti med godt 24 pct. i vælgeropbakning, efterfulgt af partiet “Revival” (“Genfødsel”) med 15-16 pct., “Vi Fortsætter Forandring/Demokratisk Bulgarien” (15.1 pct), Socialistpartiet (6.9 pct.), det tyrkiske parti Bevægelsen for Rettigheder og Friheder (MRF) med 8.5 pct. Vælgerne er af gode grunde valgtrætte. Stemmedeltagelsen ventes derfor at blive blot 30 pct. ikke mange forventer, at valget vil føre til større politisk stabilitet. Måske der inden længe skal afholdes valg for 8. gang!
Valget i Rumænien er en del anderledes. Her ventes koalitionen bestående af socialdemokrater (PSD) og national-liberale (PNL) at genvinde flertallet. Prorussiske partier har modsat i Bulgarien og Moldova svag opbakning. Det har i høj grad historiske årsager. Forholdet til Ungarn er bestemt heller ikke for godt. Det skyldes primært konflikter relateret til Transsylvanien og forholdene her for det ret store ungarske mindretal. Rumænien skal også afholde præsidentvalg. De økonomiske problemer, herunder det store underskud på over 8 pct. af nationalproduktet (BNP), har skabt problemer for sammenholdet i regeringen og spændinger mellem den siddende præsident, Klaus Iohannis fra PNL og ministerpræsident Marcel Ciolacu fra PSD.