Valgdramaet i Polen fortsætter

Foto: Olek Remesz


Polen: Kampen for eller imod afholdelse af præsidentvalget i Polen 10. maj fortsætter lige til deadline. Iflg. et netop offentliggjort interview på “300Polityka” med Borys Budka, Borgerplatformens leder, satses der fra Borgerplatformens side på at få præsidentvalget udsat via en afstemning i parlamentet den 7. maj, blot tre dage før den 10.maj.

Borgerplatformen satser i den forbindelse på at få opbakning fra Jaroslaw Gowin fra koalitionen Forenet Højre, hvor også Lov og Retfærdighedspartiet indgår.

Borgerplatformen understreger også faren ved den brevstemmemodel, som regeringen har lagt sig fast på. Spørgsmålet er bl.a., om de mange polakker bosiddende i udlandet vil kunne stemme. Samtidig hermed satser Borgerplatformen på at få forbedret kommunikationen med de polske vælgere.

Her har det knebet gevaldigt over de sidste måneder. Venstrefløjen har problemer med Robert Biedron, der er vendtreblokkens fælles kandidat. Budka satser derfor på at få venstrefløjsvælgere over til Borgerplatformen.

Iflg. Borgerplatformen vil 21. maj 2021 være en passende ny dato for afholdelse af præsidentvalget. At dømme efter meningsmålingerne er omkring 80 pct. af polakkerne imod, at valget bliver afholdt den 10. maj. søren.riishøj

Share This